Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Første billeder: Så vildt er LG G4's kamera

Første billeder: Så vildt er LG G4's kamera

LG offentliggør officielle billeder taget med den nye topmodel, LG G4. Se her hvor godt billederne tager sig ud.

LG's nye topmodel, G4, blev præsenteret i går eftermiddags, hvor man gjorde meget ud af at fortælle, hvor godt kameraet er. Det understreger LG ved nu at offentliggøre en serie af billeder, der er taget med netop denne smartphone.

Det er ikke første gang, at en producent offentliggør billeder taget af telefonen som en del af præsentationen, og der er bestemt også gjort alt for at få de allerbedste egenskaber frem i kameraet.

Læs også: LG G4 officiel - Topmobil med læderstil

At dømme ud fra de 10 foreløbige billeder lover det rigtigt godt for kameraet i LG G4. Kameraet på 16 MP tager knivskarpe billeder, og takket være den 1/2.6” store sensor med en blændeåbning på f/1.8 lukkes større mængder ind end selv Samsung Galaxy S6.

Det afspejles især i billederne om natten, hvor bygninger, biler og andre motiver fremstår ganske oplyste på trods af den sorte nattehimmel.

Læs også: LG G4 mod Samsung Galaxy S6 og HTC One M9: Hvilken er bedst?

Nedenfor kan du se alle 10 billeder i en svag nedskaleret version. Du kan også downloade dem fra Google Drev i fuld opløsning her. Hvad er din dom over kvaliteten af billederne? Giv gerne din mening til kende i en kommentar herunder.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies