Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Første cover til iPhone 7 bekræfter: Intet 3,5 mm jackstik

Første cover til iPhone 7 bekræfter: Intet 3,5 mm jackstik

Billeder af det første cover til iPhone 7 bekræfter, at der ikke længere bliver mulighed for at tilslutte headsets med jackstikket.

iPhone 7 vil højst sandsynligt blive meget mere strømlinet og symmetrisk at se på, hvis det 3,5 mm. jackstik forsvinder.
iPhone 7 vil højst sandsynligt blive meget mere strømlinet og symmetrisk at se på, hvis det 3,5 mm. jackstik forsvinder.
Foto: behance.net

Det ser ud til, at der er noget om snakken om, at Apple vælger at skrotte muligheden for at tilslutte høretelefoner og andet lydudstyr gennem det klassiske 3,5 mm jackstik.

Twitter-tipsteren Onleaks har nemlig delt en række billeder på Twitter, der viser, hvad der menes at være det første cover til den kommende iPhone 7. Selv om det ikke viser iPhone 7's endelige design, giver det til gengæld en god idé om, hvordan den kommer til at se ud.

Læs også: Sådan kan iPhone 7 se ud uden 3.5 mm jackstik

Covers skal naturligvis gøre plads til, at der kan indsættes et minijackstik, og et sådan er der ikke at finde i dette iPhone 7-cover. I stedet er der i venstre bund kommet huller til en ekstra højttaler, hvor jackstikket ellers sidder.

Selv om det på ingen måde er bekræftet af Apple, begynder der altså at tegne sig et billede af, at Apple tager det - måske - noget farlige skridt og dropper jackstik-porten. Det er uden tvivl noget, der vil føre en masse debat med sig, men Apple kan formentligt slippe godt af sted med det ved at inkludere en gratis adapter i æsken, der kan omdanne Ligtning-stikket til 3,5 mm minijack.

Forretningsmæssigt er det ikke en helt dum idé, da designændringen formentligt vil lade andre firmaer lave unikt tredjepartstilbehør, der er lavet specifikt til iPhone 7. Hvordan forbrugerne så vil tage imod ændringen, er en anden sag.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies