Første danske magasin klar til iPad

Illustreret Videnskab bliver det første danske magasin til iPad. Magasinet kan købes fra 2. september i Apples App Store.

Første danske magasin klar til iPad

De danskere, der allerede har fået fingrene i en af Apples iPads, kan nu skifte det glitrende magasin, Illustreret Videnskab, ud med en digital udgave af slagsen.

Bonnier Publications, der også udgiver livsstilsblade som iFORM og Bo Bedre, har arbejdet på iPad versionen et stykke tid.

– ”Det har været en utrolig lærerig proces at omforme et magasin til et nyt elektronisk format. De første forsøg, vi lavede, var meget spraglede og tæt på umulige at finde rundt i, men nu synes vi, at vi har fundet den rette måde at genopfinde magasinet på til den nye platform”, siger udviklingsdirektør hos Bonnier Publications, Søren Prien.

Potentielt 10.000 iPads i Danmark

Selvom iPad’en ikke kan købes i Danmark endnu, vurderer kilder i branchen, at der allerede er omkring 10.000 iPads i Danmark – hentet hjem fra udlandet. 

Bonnier Publications planlægger, at deres andre magasiner bliver tilgængelige på den nye digitale platform i takt med, at antallet af iPads og andre e-readere stiger.

Eksternt link:
 – Mere om Illustreret Videnskab på iPad

Opfølgning på historien

Siden redaktionen publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 30/8/2010 fulgte vi op med en artikel omkring iPad kan købes i DanmarkKlik her for at gå til artiklen.. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..