Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Første indtryk af de nye TomTom modeller

Første indtryk af de nye TomTom modeller

HOLLAND: Ved tirsdagens lanceringsevent hvor TomTom præsenterede de nye udgaver af ONE og XL, opstod der problemer med den nye bilholder.

Den nye TomTom ONE
Den nye TomTom ONE

Mobilsiden.dk deltog tirsdag ved TomToms præsentation i Amsterdam, og har ved selvsyn konstateret, at de nye produkter er ret interessante, især på grund af størrelsen. Især ONE er en sød lille sag, som ikke fylder meget i en skjortelomme eller taske. Men selvom TomTom påstår, at den passer lige i lommen inkl. bilholderen, er lidt af en overdrivelse - holderen skal i hvert fald afmonteres!

Generelt er produkterne blevet langt lettere at transportere og opbevare, og den tidligere "kluntethed" er helt væk. I hånden opleves produkterne i den vanlige høje TomTom kvalitet og navigationssoftwaren er der heller ikke ændret det store på.

Højtaleren er opdateret. I stedet for at være integreret i enheden er næsten hele bagsiden blevet én stor højtaler - og jeg skulle hilse at se, at den virkelig kan brage igennem.

Den nye bilholder skal monteren ved at klikke tapperne der ses til venstre ned oven på ringen. Gøres det ikke korrekt ryger GPS-enheden på gulvet.
Den nye bilholder skal monteren ved at klikke tapperne der ses til venstre ned oven på ringen. Gøres det ikke korrekt ryger GPS-enheden på gulvet.

Ny bilholder skaber problemer

En af de virkelige nyheder er bilholderen, som nu hedder "EasyPort". Sugekoppen monteres på bilruden, men i stedet for en lang grim "svanehals", munder den ud i en monteringsring, hvorpå GPS-enheden sættes fast.

Konceptet er genialt og stilfuldt, men skabte problemer for en stor del af deltagerne ved lanceringen.

Skal monteringen være korrekt, sættes enheden præcist på ringen og med begge hænder skal man trykke til der lyder et klik. Er man ikke lige opmærksom, får man kun klikket en enkelt eller to af monteringstapperne fast, hvorefter GPS'en falder på gulvet, når der slippes. Naturligvis skal man øve sig, men det er noget rigtig øv, hvis ens nye GPS starter jomfruturen med flere styrt i gulvet. Mon dog ikke TomTom allerede er klar over problematikken.

Vi tror de nye udgaver vil hitte især på grund af prisen. Med en pris på 1.495 kroner inkl. hele Europa vil ONE klart henvende sig til førstegangskøbere på GPS-markedet. De rammer butikkerne i maj måned.

Læs også:
 - To nye tynde GPS-enheder fra TomTom

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies