Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Første kig på nyt Lenovo smartwatch koncept, Magic View

Første kig på nyt Lenovo smartwatch koncept, Magic View

Lenovo har peæsenteret et nyr konceptuelt design til et smartwatch, det inkluderer en ekstra lille skærm.

Ved den såkaldte TechWorld event i Beijing, fremviste Lenovo et nyt koncept design til smartwatches, et design de indtil videre kalder “Magic View”. Det består essentielt af to dele, et normalt smartwatch kombineret med et ekstra lille display på remmen som tilbyder en ny måde at se på billeder eller video.

Selve uret ligner tilnærmelsesvist noget et Moto 360 som Lenovo har fået leveret af Motorola som de nu bekendt ejer, der er ligefrem den lille sorte bjælke i bunden af urskiven. Yderligere er uret ganske tykt, hvilket måske kan forventes af en prototype.

Læs også: Nyt Moto 360 smartwatch kan være lige om hjørnet

Det mest interessante ved uret, er det ekstra lille display som Lenovo kalder Virtual Interactive Display (VID). Det er placeret under den almindelige runde LCD skærm og virker lidt sløret ved første øjekast, holder man det derimod op til øjet, kan man se et komplet billede - lidt ligesom princippet bag Google Glass som tilbyder et komplet billede oppe ved øjet.

Uret var udstyret med nogle applikationer som tilbød eksempler på størrelsen af billedet og klarheden ved brugen af VID. Blandt andet en videoafspiller som angiveligt virkede ganske udmærket samt en demonstration af et 360 graders Google Street View panorama af et stadion som man kunne bevæge sig rundt i.

Læs også: Moto 30 efterfølger ved navnet ‘Smelt’ på vej

Dog vil man på sigt nok se lidt fjollet ud ved at stå og stirre ind i sit smartwatch i længere tid af gangen, hvilket sandsynligvis er derfor der indtil videre kun er tale om et konceptuelt design.

Kilde: Android Central


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Web-TV

Om brug af cookies