Første mobil med det nye vendbare USB Type C-stik lanceret

Den kinesiske producent, LeTV, lancerer verdens første smartphone med det nye USB Type C-stik, der kan vende begge veje.

Første mobil med det nye vendbare USB Type C-stik lanceret

Apple, Samsung, HTC og de andre store smartphoneproducenter må i dag se sig slået af en lille kinesisk producent, for den bliver verdens første til at introducere det nye USB Type C-stik i en smartphone.

Den kinesiske producent, LeTV, sniger sig inden om både Apple og Huawei, som ifølge rygterne har udsigt til inden længe at lancere en smartphone med USB Type C – og dermed kunne have været den første.

Den titel snupper LeTV i stedet med annonceringen af tre topsmartphones med navnene Le 1, Le 1 Pro og Le Max.

Læs også: HTC One M9 Plus: ny topmobil – kun i Kina

De tre smartphones ligner mest af alt en krydsning mellem Apple’s iPhone 6 Plus, HTC One M9 Plus og Huawei Ascend P7. Alt efter model kan du få en 5,5” Full HD-skærm eller en 6,33” QHD-skærm, en octa-core Snapdragon 810 64-bit processor eller en Mediatek Helio X10, som er i stand til at optage billeder med 480 billeder i sekundet. Den billigste model er ustyret med 3 GB RAM, mens de to større udgaver har hele 4 GB at gøre godt med.

Kameraet i topudgaven er den helt nye IMX230-sensor fra Sony på 21 MP, og LeTV bliver den første på markedet med denne nye sensor. Batteriets kapacitet svinger mellem hele 3.000 til 3.400 mAh.

Læs også: Nokia N1: Stil med finsk finish [WEB-TV]

Disse specifikationer i sig selv er ganske imponerende, men det er ved USB-porten, at den mest interessante nyhed ligger. Godt nok findes der en lille håndfuld af produkter med den nye USB Type C-port såsom den nye MacBook, Nokia N1-tablet og ChromeBook Pixel-computeren, men en smartphone har endnu ikke været til at finde – indtil nu med LeTV-mobilerne.

LeTV

Hvad er USB Type C?

Hvad er det så, der gør USB Type C så specielt? Først og fremmest er det muligheden for at kunne tilslutte stikket i porten begge veje. Det er altså slut med at indsætte en port “forkert”, for det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre længere.

USB Type C er også glimrende til at overføre strøm – og af store mængder. Op til 100 watt kan du oplade med ved brug af USB Type C, og da det er et tovejskabel kan du i teorien både aflade og oplade enheder igennem en sådan port og et stik.

Der er også kommet en ny USB 3.1-standard, som i fremtiden vil være at finde i de fleste USB Type C-stik, men USB 3.0 og selv USB 2.0 kan også sagtens tages i brug med USB Type C. Sidstnævnte er eksempelvis tilfældet med Nokia’s N1-tablet. Den store forskel i USB 3.1 er, at den teoretiske båndbredde nu er skruet op fra 5 til 10 Gbit/s, som gør det lige så hurtigt som Thunderbolt-stikket i flere computere.

Med disse vilde specifikationer er man tilbøjelig til at give de tre supertelefoner et stort prisskilt, men det er som bekendt Kina-telefoner, og derfor er der som altid skruet helt ned for priserne.

Til salg på nettet om få dage

Den billigste Le 1 koster 1.700, 1.800 og 2.000 kroner for henholdsvis 16, 32 og 64 GB lagerplads og er tilgængelig i farven hvid.

Le 1 Pro har en pris mellem 2.800 og 3.100 kroner, mens prisen på den største, Le Max, på meget mystisk vis bliver bestemt af brugerne gennem en afstemning, fortæller firmaet. De to sidstnævnte kommer i farverne guld og sølv.

De nye smartphones kan allerede købes den 21. april klokken 10:00 på den officielle webshop.

LeTV

Fortsættelsen:

Redaktionens interesse for emnet fortsatte. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 15/4/2015 kørte vi en artikel der stillede skarpt på Samsung Galaxy S6 Edge – en bekostelig affære at producere – Læs mere her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..