Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Første mobil med Sailfish OS 2.0 et par måneder væk

Første mobil med Sailfish OS 2.0 et par måneder væk

Finske Jolla som står bag Sailfish OS, er snart klar med en ny version. Den får følgeskab af en telefon fra producenten Intex.

Finske Jolla står bag Sailfish styresystemet, ved Mobile World Congress i Barcelona tilbage i februar, lancerede de version 2.0 af Sailfish.

Læs også: Jolla snakker Sailfish OS: Hvad kan de gøre som Nokia ikke kunne?

Mange havde forventet at se den første mobil med Sailfish 2.0 ved MWC i Shanghai i denne uge, desværre blev det ikke til andet end et reference design samt et løfte fra producenten Intex, om at de som de første bestemt er i færd med at lave telefonen, men at de ikke helt er klar til at fremvise den endnu.

Frontmanden for Intex’ mobildivision Sanjay Kalirona, fortæller “vi er meget begejstrede for at være verdens første licenspartner for Sailfish OS, og ser frem til at udnytte den gode brugeroplevelse i vores produkter. Sammen med Sailfish-partnerne i Indien tror vi vi kan levere et spændende alternativ til smartphone entusiaster i Indien - og senere globalt.”

Læs også: Jolla udgiver nye telefon med Android alternativ

Jolla har selv løftet sløret for et nyt reference design som de håber på at Intex - og andre - vil bygge på. Designet er baseret på Qualcomm 200, 600 og 800 Snapdragon chipsæt til forskellige prisniveauer og vil understøtte 4G.

Kilde: NDTV Gadgets


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies