Første skitse af Nokias kommende toptelefon er ude

Når Nokias næste flagskibs søsættes vil den sandsynligvis byde på bløde kurver og dobbeltkamera.

Første skitse af Nokias kommende toptelefon er ude

Nokia-brandet er tilbage i år under ny ledelse fra finske HMD global. Med forårets lancering af Nokia 3,5 og 6 samt den billige 3310 (2017) mangler selskabet dog fortsat et high-end produkt til porteføljen.

Et læk på det kinesiske sociale medie Baidu fra den pålidelige ’leakster’ Nokibar giver nu klare indikationer om, at der arbejde på netop sådan et flagskib. Det skriver Nokiapoweruser.com.

På de lækkede billeder ses skitser af, hvordan en formodet Nokia 8 eller 9 vil se ud. Tegninger viser hvordan Nokia med den kommende topmobil går mod en blødere, mere afrundet design, der vækker associationer til Samsungs Edge eller Huaweis Mate 9 Pro-look.

Her vil den formodede Nokia 8 eller 9 også få en frontvendt fingeraftrykslæser.

Se også:  Nokia-chef: Vi satser på design og kvalitet uanset pris [WEB-TV]

Nokia 7 Nokia 8 Nokia 9
Skitse udarbejdet af Nokibar giver en idé om hvordan fronten vil se ud. Foto: nokiapoweruser

Her ses samtidigt, hvordan Nokia eksperimenterer med både enkelt og dobbeltkameramodul på bagsiden. Det indikerer derfor også, at den kommende Nokia toptelefon fortsat er i udviklingsstadiet og at designet fortsat kan nå at ændre sig.

Her kan der samtidig være tale om to adskilte designs, hvor en formodet Nokia 9 vil være størst og få et dobbeltkamera, mens en Nokia 8 vil indtage en plads i subtoppen med et enkeltkamera.

Nokia 9 rygtes ifølge Nokiapoweruser til at få en Snapdragon 835 octa-core, årets kraftigste Qualcomm-processor, mens Nokia 8 vil nøjes med den mindre kraftige Snapdragon 660 octa-core.

Som med alle rygter, skal disse tegninger tages med et gran salt. Et Zeiss-logo på billederne synes nemlig at modsige tidligere udmeldinger fra HMD Global om, at samarbejdet med optikspecialisterne fra Carl ophører med den genetablerede Nokia.

Se også:  Nokia dropper Carl Zeiss optik i smartphones