Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Første tests: Apples A11 processor er for vild

Første tests: Apples A11 processor er for vild

De første tests fra en formodet Apple iPhone X giver de vildeste testresultater til dato i en smartphone.

Foto: YouTube.com (Danny Winget)

Står de første tal fra en lækket iPhone X benchmark til troende vil Apple sætte konkurrenterne eftertrykkeligt til vægs med deres nye iPhone 8 og iPhone X.
Lækkede tests foretaget med testapplikationen Geekbench 4 og en formodet iPhone X eller iPhone 8 tyder nemlig på, at Apple når helt nye højder med den kommende A11-processor.

Er testens resultater fra Twitter-tipsteren Steve T-S til troende, opnår iPhone 8 en score på 4.061 points i testen for enkelkernet ydelse, mens multi-core performance stryger op til 9.959 points.

Foto: twitter (@steve T-S)

Til sammenligning scorer den nuværende iPhone 7 omkring 3.400 points i single-core disciplinen - omkring en femtedel lavere. I multi-core testen sakker iPhone 7 yderlige agterud med et resultat på ca. 5600 points - næsten 50 procent lavere end den formodede iPhone 8/X.

I sidstnævnte test kan den kommende iPhone 8/’Xs fordel skyldes at den opererer med en hexa-core mod forgængeren 2+2 løsning, hvor to af kernerne er mindre, strømbesparende processorkerner. Samtidig kan iPhone 8/X udnytte samtlige seks-kerner samtidigt, hvor forgængeren udelukkende benytter to kerner når det tunge læs skal løftes.

Se også:  Første iPhone 8 benchmarks tyder på formidabel ydelse

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies