Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Første tests sluppet ud - så meget hurtigere er iPhone 7

Første tests sluppet ud - så meget hurtigere er iPhone 7

De første benchmarks viser, hvor meget hurtigere A10-processoren i iPhone 7 er blevet.

Foto: Ifeng.com

Med en ny iPhone, følger en overhaling af motoren, Apples egenudviklede serie af A-processorer.

Den nyeste af slagsen hedder A10, og den vil, ikke overraskende, overhale A9’eren på ydelsen. Spørgsmålet er bare, hvor meget hurtigere bliver den så?

Det giver de første benchmark-tests foretaget med testprgrammet Geekbench 4 et svar på, hvor en iPhone 7 Plus’ resultater er dukket op hos udviklernes hjemmeside.

Den endnu uudgivede iPhone 7 Plus scorer her 3379 points i single-core testen, mens den rammer 5.495 points i multi-core testen.

Til sammenligning scorer Apples hurtigste iPhone til dato, iPhone SE, henholdsvis 2500 og 4294 points i hver disciplin. Det betyder at iPhone 7 Plus er mellem 28 og 35 procent hurtigere alt efter hvilke opgaver processoren skal ordne.

Resultaterne stemmer overens med gårdsdagens læk, der pointerede at processoren vil snurre med frekvens der er 32 procent højere end i den nuværende iPhone 6S.

Se også:  12 nyheder som Apple iPhone 7 vil byde på

Første testresultat viser at iPhone 7 vil dominere, når det kommer til single-core opgaver.
Første testresultat viser at iPhone 7 vil dominere, når det kommer til single-core opgaver.

iPhone 7 og konkurrenterne

Sammenlignes det tidlige iPhone 7 resultat med markedets øvrige processorer, vil iPhone 7 få en klar fordel i de apps der kun benytter sig af en enkel processorkerne.

Her scorer Exynos 8890, der i dag findes i Galaxy S7 og Note 7, kun omkring 2060 points. I samme disciplin rammer Snapdragon 820 processoren fra bl.a. Sony XZ, LG G5 og HTC 10 omkring 1870 points.

Fokuseres der i stedet på multi-kerne ydelsen, hvor apps drager fuldt ud nytte af to eller flere processorkerner har Samsungs Exynos 8890 fortsat en fordel i kraft af sin otte processorkerner.

Her scorer Samsung-processoren omkring 6.100 points, mens quad-core processoren Snapdragon 820 matcher iPhone 7 med omkrig 5.400 points.

Hvorvidt iPhone 7 vil hæve sig over rivallerne på ydelsen er dog fortsat usikkert – Geekbench 4 er kun en blandt mange testprogrammer, og det er ikke altid at en høj score i denne disciplin udmønter sig i en tilsvarende gnidningsfri oplevelse i hverdagsbrug.

I første omgang synes Apples iPhone 7 dog at have rigeligt med muskler, til at klare sig mod konkurrenterne.

Læs også:  iPhone 6S Plus, Nexus 6P og Lumia 950 XL: Hvilken er hurtigst?

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies