Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Første virus til almindelige mobiltelefoner

Første virus til almindelige mobiltelefoner

Den første Java-baserede mobilvirus er sendt i omløb i Rusland. Antallet af mobile trusler ventes at stige eksplosivt i 2006.

Nu er det ikke længere kun smartphones, der kan blive inficeret med mobilvirus. Den nye virus RedBrowser.A smitter alle mobiltelefoner som bruger Java, hvilket betyder at den er uafhængig af Symbian eller Microsoft Mobile operativsystemerne. Det anslås at 700 millioner mobiltelefoner har understøttelse for Java.

Det første eksemplar af virussen blev opdaget af russiske Kaspersky Labs og udbredelsen er indtil videre begrænset til Rusland. Virusen er en Java applet som foregiver at være en mobil browser som bruger sms til at vise websider. Brugeren skal selv installere og aktive virussen.

Når først virusen er installeret på computeren begynder den at sende sms'er til overtakserede numre i Rusland til 3-5 euro pr. besked. Afsendelsen foregår usynligt i baggrunden og brugeren opdager normalt først noget, når telefon-regningen dumper ind ad brevsprækken.

RedBrowser.A er usædvanlig på flere måder. Dels er det den første mobilvirus, der er rettet mod »almindelige« mobiltelefoner, og dels er der tale om en kombination af »social engineering« og økonomiske motiver.

Flere antivirus-firmaer tilbyder allerede sikkerheds-software til mobiltelefoner. Blandt dem er McAfee, der anslår at udbredelsen af skadelig software rettet mod mobile enheder vokser ti gange så hurtigt som i pc'ens tidlige dage. McAfee forventer at se en eksplosiv stigning i antallet af mobile trusler i 2006.

Denne nyhed er leveret af ComON.dk - Daglige nyheder til it-professionelle

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies