Forudbestil Huawei P9 og få en gratis TalkBand B2-wearable

Huaweis for nyligt annoncerede topmodel, P9, kan nu forudbestilles hos de danske teleselskaber og forhandlere, som også inkluderer en gratis forudbestillingsgave.

Forudbestil Huawei P9 og få en gratis TalkBand B2-wearable

Huawei P9 blev i sidste uge lanceret sammen med den større, kraftigere og lidt dyrere P9 Plus. Nu kan du officielt forudbestille et eksemplar af førstnævnte Huawei P9 hos mange af landets største teleselskaber og forhandlere. Det skriver Huawei i en pressemeddelelse.

Læs også: Huawei P9 og P9 Plus: Kinesisk teknik og tysk luksus

Lige som Samsung gjorde det med Galaxy S7 og nogle forhandlere gjorde med LG G5 får du en lille gave med i købet af en Huawei P9, hvis du forudbestiller. Hvis du slår til nu, får du nemlig ganske gratis en TalkBand B2-wearable fra Huawei med i købet til en vejledende pris på 1.499 kroner (koster nu cirka 1.000 kroner).

Huawei P9

Her kan du forudbestille Huawei P9

Et af de teleselskaber, der vil føre den nye Huawei P9, når den lander i handlen mandag den 2. maj, og derfor har åbnet op for forudbestillingerne, er Telia. Om P9 udtaler produktansvarlig i Telia, Jesper Lylloff:

”Huawei kan for mange være en interessant telefon, specielt på baggrund af den fornuftige pris. Som forbruger får man stadig kvalitet for pengene, og vi glæder os til at se, hvordan kunderne vil tage imod P9. Især bliver det interessant at følge kundernes vurdering af det nye samarbejde med kameraproducenten Leica”.

Læs også: Sammenligning: HTC 10, Samsung Galaxy S7, LG G5 og Huawei P9

Foruden Telia omfatter listen af teleselskaber og forhandlere, hvor Huawei P9 kan forudbestilles, følgende:

  • Bilka.dk
  • Call me
  • Dansk Supermarkeds forhandlere
  • Elgiganten
  • Fullrate
  • Føtex.dk
  • Proshop.dk
  • Telenor
  • Telmore
  • Wupti.com

Huawei P9 kan købes i farverne Titanium Grey og Mystic Silver til en vejledende pris på 3.999 kroner.

Det sidste nye i sagen

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på artiklen. mobilsiden fortsatte historien. 15/4/2016 gik vi videre med nyheden; Huawei 7P registreret som varemærke: Ny topmodel på vej? – Den næste artikel om emnet finder du her. Se også seneste nyt om tematikken her..