Frank Rasmussen klar med endnu et guldæg

Kun 17 måneder efter salget af BiBob til Telenor for 93 millioner kroner, er Frank Rasmussen nu klar med et nyt salgs-modent projekt under navnet MVNO Systems A/S

Frank Rasmussen klar med endnu et guldæg

Frank Rasmussen blev for alvor kendt i mobilverdenen med sit salg af Teleselskabet Telmore og senere BiBob. Nu varsler han endnu et forestående salg, blot 17 måneder efter, at BiBob blev solgt til Telenor for 93 millioner kroner.

Hans nuværende selskab er MVNO Systems A/S, der leverer tekniske platforme til mobilselskaber og gør det muligt at købe et færdigpakket teleselskab.

– “Vi anser os selv for at være modne til salg. Og jeg tror, vi er solgt inden der er gået et halvt år” fortæller han til ErhvervsBladet.

Pris ukendt

Frank Rasmussen ønsker ikke at oplyse hvad MVNO Systems A/S kommer til at koste, ej heller om der er nogle interesserede købere.

Alligevel vurderer han at, trods røde tal i regnskabet, er virksomhedsvædien enorm. Den høje værdi på selskabet, skyldes blandt andet at der kan opnås store synergieffekter for en stor operatør, ved at implementere systemerne ud på en masse forskellige kunder.

Frank Rasmussen sammenligner det med salget af danske Zyb til Vodafone (for en kvart milliard).
– “Det var sgu ikke fordi de havde en forgyldt forretning, men fordi fordelen for Vodaphone ved at kunne bruge deres synkroniseringstjeneste på så mange kunder var enorm, og derfor gav de så mange penge for det.”