Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Fremtid: Geotag dit mobil-foto

Fremtid: Geotag dit mobil-foto

Fotos fra mobilen vil i fremtiden indeholde data om det præcise sted, hvor fotoet er taget. Geotagging hedder konceptet. Desværre er det ikke lidt rundt om hjørnet på fotomobilerne.

Eksempel på geotag-profil fra Yahoo / Flickr
Eksempel på geotag-profil fra Yahoo / Flickr

Tag et snapshot med din mobiltelefon – når du kommer hjem kan du udlæse præcis hvor og hvornår billedet er taget.

Konceptet hedder geotagging, og det er en af de teknologier, som vi stadig venter på bliver bragt til live på mobilen. For at tagging kan ske automatisk kræves et kamera kombineret med en gps, eller at mobilnettet afgiver maste eller positionsinfo.

Mange havde nok forventet at Nokia N95 kom med automatisk geotagging, netop pga. den indbyggede gps-antenne, men dette er desværre ikke tilfældet.

”N95 har ikke geotagging”, fortæller Nokias Skandinaviske pressechef, Anna Svensson. Overfor Mobilsiden.dk bekræfter hun dog, at Nokia har geotagging i deres roadmap for udvikling af fremtidige telefoner.
”Desværre kan vi ikke kommentere på, om vi kommer med produkter der har geotagging, eller hvordan tidsplanen i øvrigt er på dette område”, slutter Anna Svensson.

Geotagging er fedt!

Som sådan er tagging ikke nyt. I årevis har både geo-fans og forskere brugt det, men det har krævet en del besvær og speciel hardware.

Nogle laver manual geotagging, simpelthen ved at indplacere nåle på et verdenskort, og kombinere det med en blog. På flickr.com kan en sådan tjeneste benyttes. Se her en bruger, der har geotagget sine fotos på flickr.com, klik her!

Vil du eksperimenetre lidt med geotag, så slå et smut forbi Yahoo, som arbejder på noget de kalder ZoneTag. Det er et program som kan tagge billeder, enten ved at bruge en ekstern gps eller mobilmasternes positionsinfo. Sidstnævnte kræver dog, at din teleudbyder understøtter dette.

Programmet ZoneTag kan lige nu bruges sammen med en række Nokia-mobiler i S60-serien, samt nogle Motorola-modeller. For at få glæde af ZoneTag, kræves en konto hos både Yahoo og Flickr. Læs mere, klik her!

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies