Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Fremtiden er fri tale og store datamængder

Fremtiden er fri tale og store datamængder

Kunderne skal i fremtiden vænne sig til fri tale, SMS, MMS og store datamængder i mere gennemsigtige pakker.

Telefonregningen bliver mere fokuseret på data i fremtiden.
Telefonregningen bliver mere fokuseret på data i fremtiden.

Inden for den seneste uge har teleselskaberne 3 og Telia sendt abonnementer på gaden, hvor fokus i højere grad end tidligere er rettet på alt-i-en-pakker.

3 har indført fri tale og SMS / MMS i alle pakker. Kunderne skal således kun forholde sig til, hvor meget datatrafik der skal være inkluderet. Telia fulgte kort tid efter med fri samtale og SMS samt større inkluderede datamængder, i de abonnementer, der vedrører højt-forbrugende kunder.

 - 3 åbner for stor priskrig

3 har taget det første skridt til en ny priskrig, men Telia har ifølge dem selv, haft deres egen agenda, og således ikke kopieret 3.

 - ”Godt nok er vi hurtige, men så hurtige kan vi ikke være. Det her er noget vi har arbejdet på over længere tid, og vores launch har hele tiden været planlagt til 1. marts. At 3 så er kommet på nogle dage før lever vi nok med,” fortæller adm. direktør i Telia, Søren Abildgaard.

 - Telia er klar med fri tale om større datapakker

Mere gennemsigtighed

Søren Abildgaard peger på, at kundernes forøgede brug af f.eks. datatunge tjenester som Netflix, HBO og Spotify, øger behovet for mere fokus på datamængden, fremfor samtaler.

- ”Jeg tror det går i retning af fri tale over hele linjen. Det er også en udvikling vi ser i udlandet hos blandt andet Vodafone og Swisscom. Men tre faktorer skal være opfyldt før det giver mening. Det kræver, et godt netværk, gode smartphones og godt indhold. Når denne triangel er opfyldt, er de nye pakker en god løsning for kunderne,” siger Telia direktøren.

Han bakkes op af teleanalytiker John Strand fra Strand Consult, der lever af at rådgive teleselskaber rundt om i verden.

- ”Engang levede teleselskabet af at sælge minutter. Nu lever de i højere grad af data. Det er et kontinuerligt prispres, og når 3 nu åbner ballet, er det et spørgsmål om tid, før de andre følger med ned,” siger John Strand til Berlingske.


Læs også:

TDC siger nej tak til priskrig - Telenor afventer

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Mulvados 02-03-2013 13:04:43

Kunne være hvis I gad og snakke med selskaberne om deres holdning til bare at blive "dumb pibes", hvor de leverer data og generelt er ligeglade med hvad der ryger igennem deres "dumb pibes", eller om de tager samme midler i brug som allerede er i brug i USA.

Uden at kunne navne på selskaberne så snakker de jo om at man skal throttle forskellige tjenester afhængig af hvor meget man bruger dem osv.

Der skulle efter sigende være nogle eksempler allerede på deres fastnet linier hvor forskellige streaming sider, bliver throttled hos Time Warner Cable og det dermed resulterer i lag når man streamer.

(Jeg er ikke sikker på lovgivningen i EU omkring dette osv, men det kunne være en fed artikel fra jeres side, hvor I kigger på hvad der sker i USA og hvad der evt. kunne blive fremtiden i EU).

Det kunne derfor være en ide at høre hvad de danske selskaber tænker om dette, for sådan som det udvikler sig lige nu bliver de jo netop bare "dumb pibes" hvor det er ligegyldigt om det er tale eller data der ryger igennem. Kunne man derfor forestille sig at måske 2-3 år ude i fremtiden at de begynder at nærmest indholdstaksere forskellige tjenester for at sikre deres indtjening?

0 0
Johnny K. Olesen 02-03-2013 14:09:35

Hej Mulvados

Vi har faktisk omtalt problematikken sidste år: http://www.mobilsiden.dk/nyheder/telia-gor-maske-klar-til-betaling-for-skype-og-spotify,lid.20677/

På EU plan er der ingen regler mig bekendt, som forhindre at teleselskaberne dropper princippet om netneutralitet og begynder at throttle data.

Når det er sagt, så har politikerne både i Danmark og på EU plan raslet kraftigt med sablen overfor telebranchen. Telebranchen fået at vide, at hvis de ikke selv kan finde ud af at overholde netneutralitetsprincippet, så skal politikerne nok lave regler som hjælper industrien med at forstå dem.

Indtil videre så er der ingen grund til at sammenligne USA og EU. HVIS det bliver aktuelt at skrive om dette, så kan du være sikker på, at vi på Mobilsiden.dk nok skal finde anledning til skrive om det.

0 0
patrick lønquist 01-03-2013 11:33:44

Der står "fri data" istedet for "fri tale" :)

0 0
patrick lønquist 01-03-2013 11:34:28

...og med overskriften mener jeg selvfølgelig den lige over billedet...

0 0
Mobilsiden.dk 01-03-2013 12:09:35

Tak. :) Det er rettet.

0 0

Om brug af cookies