Fri datatrafik er måske fortid

De såkaldte flatrate-abonemmenter, hvor man for et fast beløb kan bruge nettet på mobilen ubegrænset, er måske på vej i graven.

Fri datatrafik er måske fortid

Den tid, hvor man surfer frit på nettet med sin telefon, er måske ved at svinde ud.

Det svenske teleselskab TeliaSonera, som danske Telia er en del af, vil i fremtiden have kunderne til at betale for den data-trafik, de reelt bruger.

TeliaSonera planlægger at droppe flatrate-abonnementerne, og i stedet indføre differentierende priser ud fra kundernes reelle forbrug.

Det fremlagde Håkan Dahlström, der er chef for forretningsområdet for mobiltjenester hos TeliaSonera på Open Mobile Summit-konference i London.

Koster ekstra

Håkan Dahlström forklarer, at prissætningen i fremtiden vil blive fastsat ud fra en basispakke med begrænset download-mængde og -hastighed.

Herefter kan kunderne købe sig til flere tjenester. 

Vil kunderne have adgang til for eksempel ubegrænset e-mail, så koster det ekstra.

De danske teleselskaber har endnu ikke kommenteret på historien.

Efterfølgende nyt om sagen

Siden vi publicerede artiklen er der kommet nyt i sagen. mobilsiden fulgte op på historien. 21/5/2010 publicerede redaktionen en ny vinkling på emnet Teleselskaberne går imod gratis Facebook – Læs den her. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..