Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Froyo på HTC Desire - vi tester om det virker

Froyo på HTC Desire - vi tester om det virker

Hele styresystemet på HTC Desire er nu opdateret til den nyeste version, Android 2.2, kendt som Froyo. Vi har testet om det virker.

HTC Desire kører på Googles mobilstyresystem Android, som i weekenden omkring den 1. august 2010 er blevet opdateret til version 2.2 med kælenavnet Froyo.

Mange af HTC's dedikerede Desire-kunder har ventet denne version med stor spænding, specielt fordi den menes, at være hurtigere end forgængeren 2.1.

Spørgsmålet er så, om forskellen gør, at man ikke har kunne leve uden Android 2.2. Mobilsiden.dk har set på den nye update.

Nyhederne gemmer sig

Kun superbrugere af mobiltelefoner vil lægge mærke til ændringerne fra version 2.1 til 2.2. Ikke fordi nyhederne er uvæsentlige, men fordi HTC Desire grundlæggende fungerer ganske udmærket.

Men nyhederne er tilstede, blot man ved, hvad der skal kikkes efter.

Først og fremmest er selve menuinterfacet HTC Sense blevet hurtigere og en smule mere flydende, selv med live-wallpapers aktiveret, og generelt flyder menulisterne langt bedre.

Nogle af HTC's egne widgets, som f.eks. dem til tænd/sluk af trådløst netværk, GPS, Bluetooth m.v., har fået tilføjet farver, så de er blevet en smule lækrere at se på. Farver findes også i Gmail, der nu har kulørte etiketter samt i musikafspilleren, hvor standard-ikonet er blevet flottere.

Visningen af de seneste aktive programmer (multitasking) kan fortsat aktiveres ved at holde "hjem"-ikonet nede et øjeblik. Men nu vises otte af de seneste programmer i stedet for kun seks.

For dem som skriver SMS'er på flere sprog er der en nyhed i tastaturet, som under skrivningen kan skiftes til et andet sprog.

Flere programmer

I opdateringen har HTC vedlagt et par programnyheder, blandt andet AppShare (del applikationer), hvor man kan sende et tip om en applikation til en ven, f.eks. via SMS.

Programmet Lommelygte forvandler fotolys-dioden til en lommelygte med tre lys-styrker, og der kan morses SOS, hvis dette behov skulle opstå.

En genial programnyhed er "Nyheder og vejr" som kan hente nyheds-overskrifter fra diverse medier, leveret af Google News. Så kan man ved morgenmaden lige få et nyhedsoverblik.

Googles stemmesøgning er også kommet med i denne opdatering, dog kun på engelsk. Når programmet er aktiveret siges blot søgeordet, hvorefter Google's søgeside viser resultatet.

Bruger du Facebook, vil kalenderbegivenheder fra den sociale tjeneste, optræde i kalenderen på mobilen. Er dette ikke fedt for dig, kan det dog slås fra under indstillinger i kalenderen.

Det er også blevet muligt at dele mobilens internetforbindelse, og omdanne mobilen til et trådløst hotspot, som andre computere og mobile enheder kan logge på, via det trådløse internet. Funktionen hedder "Wi-Fi-hotspot".

Internet kører Flash og er kvikkere

Indlæsning af store almindelige internetsider er optimeret i hastighed og integrationen af Adobe Flash 10.1 gør det blandt andet muligt at se DR Update i browseren.

På dr.dk/nettv/update kan afspiller-universet betjenes og i modsætning til den originale systemsoftware på HTC Desire, kan der nu ses indslag i fuldskærm, hvor mundbevægelserne følger lyden.

Det er ligeledes muligt at betjene DR's nettv, men her er billedet dog ikke flydende.

Ellers er det generelt bare at gå amok og udforske sites med rigtigt Flash-indhold.

Videooptagelse i HD-kvalitet

En stor forbedring findes i videooptageren, der kan optage videoklips i HD-opløsningen 720p (1280x720 pixels), endda med mulighed for at benytte fotolyset, mens kameraet ruller.

Godt nok er billedekvaliteten forbedret, men HTC har stadig ikke gjort noget ved den dårlige lydkvalitet, som præger videodelen. Her er både Samsung Galaxy S og iPhone 4 klart overlegne.

Videoklips kan stadig deles på YouTube direkte fra mobilen.

Et par nyheder i Android Market

Android Market programbutikken i Android-systemet, er med version 2.2 udvidet med et par gode nyheder.

Når et program vælges, ses nu to faner; "om" og "kommentarer", der letter overblikket over den enkelte applikation inden den hentes.

Mangler du plads i mobilen til at installere programmer, er det muilgt at flytte installerede programmer til hukommelseskortet (SD-kort). Dette sker via "indstillinger - programmer - administrer programmer". Et klik på det enkelte program giver mulighed for at flytte til den eksterne hukommelse.

Umiddelbart ser det dog ikke ud til, at systemet som standard kan installere programmer på SD-kort.

Hvis et program kræver opdatering, er det nu også muligt, at få mobilen til fremover, automatisk at udføre denne opdatering.

Synkroniser musiklister med iTunes

For dem som har deres musik i Apple iTunes, bringer HTC's opdatering store nyheder. Via en ny version af HTC Sync, kan spillelisterne fra iTunes nu synkroniseres til mobilen, og under vores test fungerede dette overbevisende perfekt.

Kravet for at kunne flytte musikken er, at den er tilføjet på en spilleliste.

Desværre er der ikke mulighed for at synkronisere podcasts, med mindre man også opretter en spilleliste i iTunes, og flytter ens downloadede podcasts til denne mappe og derefter synkroniserer.

Froyo! Er det så ALT dét?

Siden Google annoncerede "Android 2.2 Froyo" har forventningerne fra særligt Gadgets-freaks været nærmest ustyrlige. På HTC's Facebook-side kunne man f.eks. læse kommentarer som "Giv os Froyo nu!!!!"- og i øvrigt mange af dem.

Men som altid med sådanne opdateringer, gør man klogt i at slå koldt vand i blodet - for de kan kun sjældent leve op til foromtalen.

Froyo med HTC Sense ER en forbedring af HTC Desire, som både har fået flere funktioner, er blevet hurtigere og mere smidigt. Mit bud er dog, at man skal være en smule "nørdet", hvis forbedringerne skal opdages.

Det er dog ikke det samme, som at opdateringen er unødvendig - nok mere en naturlig udvikling, som blot forbedrer oplevelsen af HTC Desire, og forøger glæden ved produktet.

Jeg vil bestemt ikke undvære Froyo-opdateringen, og glæder mig på mobilkøbernes vegne over, at HTC har valgt at bruge tid på en update til et produkt, som i sin grundlæggende form er ret gammelt.

Med "gammel" mener jeg naturligvis, at HTC Desire hardwaremæssigt og på en del af softwaren, er den samme mobil som Google Nexus One der kom tilbage i januar. Desire blev præsenteret i februar og er altså omkring otte måneder gammel, hvilket på mobilmarkedet kan betegnes som "en ældre mobil".

Desire får med Froyo forlænget sin levetid!

Læs også:
 - HTC opdaterer Desire med Froyo


HTC Desire - billigste pris fra -kr.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Martin 21-11-2010 16:14:57

hej John G. Pedersen. kan du præcis fortælle mig hvorfor jeg skal købe den nye htc desire hd frem for den gamle htc desire, og hvad forskellen på disse to mobiltelefoner i virkeligheden. kan du forklare hvad forskellen er efter htc desire er blevet updateret??*

0 0
Martin 21-11-2010 00:25:43

hej John G. Pedersen. kan du præcis fortælle mig hvorfor jeg skal købe den nye htc desire hd frem for den gamel htc desire, og hvad forskellen på disse på mobiltelefoner i virkeligheden er nu hvad den gamle er blevet updateret??

0 0
Mobilsiden.dk 21-11-2010 21:58:54

Hej Martin

Umiddelbart vil jeg opfordre dig til at se dette indslag: http://www.mobilsiden.dk/web-tv/hvorfor-htc-desire-hd-hvad-far-du-mere,lid.13251/

0 0
Mads Boje 23-08-2010 22:52:32

Jeg har hele tiden irriteret mig over at jeg ikke kan få fødselsdage ind på min mobil, men nu skulle det så være muligt - det sker bare ikke automatisk og jeg kan ikke finde det under "Indstillinger" i kalenderen.

Er der nogen der kan hjælpe mig? Please !

0 0
Mads Boje 23-08-2010 22:54:35

Okay, det kom så lige pludseligt, men hvordan får jeg den så til at skrive fødselsdag på dansk i stedet for at have den engelske udgave "Someone's Birthday" stående..?

0 0
Jacob 14-08-2010 17:21:31

Alle dr's side køre fint på min Desire, også over 3g. Er der nogen der ved hvor mange mb man bruger på at se tv...sådan ca?

0 0
Exactlyme 09-08-2010 21:51:54

hvis man køber en htc desire i dag?

0 0
Mobilsiden.dk 10-08-2010 09:12:52

Det vil jeg tro man gør når den nye sending kommer til landet.

0 0
Exactlyme 09-08-2010 21:53:56

og hvornår forventes det, det kommer til wildfire?
de burde ha' ventet med den og sendt den med Froyo til en højere pris.

0 0
Mobilsiden.dk 10-08-2010 09:14:24

HTC har ikke meldt noget officielt ud, vedr. Froyo opdateringer til andre modeller end HTC Desire. Så det er langt fra sikkert at Wildfire opdateres.

Mit personlige GÆT er, at Legend bliver den sidste af de eksisterende der får Froyo. I forhold til produktens pris osv., vil det give mest mening. Men det er altså bare min mening/gæt.

0 0
Mobilsiden.dk 09-08-2010 13:07:04

Til Mobilsiden.dk oplyser HTC, at opdateringen af Desire har været stoppet i en kort periode for at undersøge en mulig fejl hos, hos en enkelt operatør i Europa. Resultatet blev, at der var tale om "falsk alarm" - altså ingen fejl fundet alligevel. Derfor er opdaterings-systemet nu sat i gang igen.

0 0
Nicklas Kirk Ø-A 07-08-2010 16:31:06

Link: http://forum.xda-developers.com/showthread.php?t=744991

0 0
StokkePrygl 06-08-2010 00:20:44

Mit problem består i at min Desire ikke er opdateret, jeg har ingen af de nye features og den er langsom som altid, men men. Når jeg manuelt vil opdatere den får jeg bare beskeden "Din telefon er opdateret - der er ingen tilgængelige opdateringer". Nogen der har været ude for det samme?

0 0
Asger Dempsey 06-08-2010 16:31:09

JA ! jeg ved ikke alle får samtidigt for ikke at overloade serveren men jeg går stadig spændt og venter på min opdatering !
Siden det begyndte i lørdags må alle snart da have fået?

0 0
Nicolas 07-08-2010 12:29:53

Jeg har også samme problem. Har lige mailet til HTC så venter på svar...

0 0
Nicolas 07-08-2010 14:14:09

Har lige fået nedenstående svar fra HTC så den kommer snart.

Tak for din henvendelse ang. Android 2.2.
Din opdatering er paa vej, og den vil komme automatisk "over-the-air". Den bliver udsendt i boelger fordelt paa serienumrene for ikke at overbelaste vores system, saa hvis du endnu ikke har faaet den, er det fordi systemet endnu ikke er kommet til dit serienummer.

0 0
Jan 04-08-2010 13:23:50

Kan I ikke teste hvilken betydning det har, om man køber et class 2, 4, 6 eller 10 kort til Desire?
Min Desire blev leveret med et 4 Gb class 2 kort.
Programmet SD Card Speed Test kan kende forskel på class 2, 4, og 6, så telefonen må være hurtig nok til at udnytte dem.
Spørgsmålet er så, om man vil kunne mærke forskel på, om en app startes fra et class 2, 4, 6 eller 10 kort ???

0 0
MGApcPro 03-08-2010 00:18:57

jeg har installeret Android 2.2 og jeg vil bare sige at det fungere RIGTIG GODT!
Kamera, Market, Flash...
Hurtigere, Smartere, Bedre :)

0 0
mikkelbl 02-08-2010 19:43:10

Jeg synes desværre at lydkvaliteten er blevet mærkbart værre - både ifm. samtale, men især når der spilles musik. Før var lyden på min WMA-filer med 192-250 bitrate god - nu overstyrer den. Og afspilleren kan ikke genkende kunstnerne, kun albumnavn og titler. Har nogle en idé til havd som kunne gøres?

0 0
Exactlyme 09-08-2010 21:49:06

kun et lille gæt, men du kunne prøve at lægge dit musik ind igen.

0 0
J-mand 02-08-2010 17:46:49

.. kan man tilslutte desire til sit/et anlæg så anlægget spiller telefonens musik? ligesom iphone?

0 0
DarkFox 02-08-2010 18:05:54

Ja, du skal have et "specielt" kabel til det, de kan købes hér: http://www.av-cables.dk/minijack_kabel_127_da/

Alt efter hvad der er af indgange på dit anlæg ;-)

0 0
J-mand 02-08-2010 18:41:57

taaaak for det hurtige svar :) men kan man ikke købe dem i telebutikker eller?

0 0
Per Hansen 02-08-2010 20:37:29

Ellers kan du finde det i diverse musikbutikker. Det er jo bare et jackstick (minijack) som sidder på hovedtelefoner og mikrofoner. i den anden ende er der alm rød/hvid stik til audio indgang på anlægget.
Det spiller fint - også inden froyo :-)

0 0
Mikkel 02-08-2010 15:05:28

Når man har en Android telefon, vil jeg vurdere, at der også er stor sandlynlighed for, at man har en Google konto. Hvis man har det, vil jeg anbefale, at man i stedet bruger denne, og mere specifikt, Google Reader samt app'en Google Listen til podcast frem for Itunes, hvis man bruger dette. Google Listen fungerer mega smooth!

0 0
m$ 02-08-2010 15:02:05

Jeg synes at browsing er blevet langsommere med denne update. Den "scroller" ikke så glat som før og zoom foregår mere hakkende. Øv.

Og så blinker LED stadig kun 5 minutter ved sms, hvilket er død irriterende!!!!!

0 0
Ghashul 03-08-2010 20:46:50

Hent programmet Missed Reminder på market, så kan du sætte det op som du vil.
Min blinker indtil jeg rent faktisk har åbnet SMS'en.

0 0
m$ 11-08-2010 16:20:24

Jeg har prøvet Missed Reminder af flere omgange, det virker ikke på min Desire!!!

0 0
Mikkel 02-08-2010 15:06:31

Det oplever jeg overhovedet ikke...

0 0
m$ 02-08-2010 15:09:25

Mht. browsing eller LED problemer?

0 0
Mikkel 02-08-2010 15:41:19

Browser. Ved ikke helt, hvad du mener med led. Men hvis det er den lille lampe, som blinker, så kigger jeg aldrig på den. Så det bekymrer mig ikke rigtigt. Men hvis du bruger det, kan jeg godt følge din frustration. Det skal selvfølgelig være muligt at indstille sådan en ting.

0 0
Mikkel 02-08-2010 15:00:45

@Bufferzz. Er det muligt at sætte den lavere bitrate som standard på dr.dk/tv/live? Som det er nu, skal jeg sætte den ned hver gang. Frustrerende.

@Mikkel. Dette Chrome to Phone lyder jo genialt. Er det stadig beta? Kan hverken finde det i Chrome Extensions eller Marked...

@Kenneth. Facebook integrationen i kalenderen er ikke bare dine kontaktpersoner, men også de events, du tilmelder dig. En længe ventet feature

0 0
Mikkel 02-08-2010 16:31:53

Jeg gjorde det jeg hentede udvidelsen til chrome først, og downloadede .apk filen til min pc og overførte den til telefonen og installerede den. Efter en lyn opsætning virker det;-)
http://code.google.com/p/chrometophone/downloads/list

0 0
Mikkel 02-08-2010 15:03:12

Nu mangler vi blot, at man kan vælge, hvilket indhold fra Facebook, man vil have i sin kalender. Jeg vil rigtig gerne se, hvilke arrangementer, jeg har tilmeldt mig, men er lidt ligeglad med de fleste af de 275 fødselsdage, som popper op på min konto...

0 0
Kenneth 02-08-2010 14:06:06

Hej John.

Du har da glemt at nævne at hvis man er connectet @Facebook så vil ens Facebook venner blive integreret i kalenderen

0 0
Bøndergaard 02-08-2010 13:28:17

Jeg ville bare hører om det er sikkert at Froyo kommer til Legend og evt. hvornår man kan regne med at få opdateringen?

Tak for en god artikel

0 0
DarkFox 02-08-2010 13:20:58

En feature, som muligvis er sneget sig ind under radaren, er at USB Tethering nu >MÅSKE< virker på Mac OS X.

Da jeg slog internet deling til og satte min Desire til min Mac, dukkede den op som et modem i Netværksindstillinger.

Jeg har prøvet de "sædvanlige" indstillinger (Generic driver, *99#, etc.), men har dog endnu ikke fået det til at virke.

0 0
Mikkel 02-08-2010 12:52:48

En anden ikke nyhed ikke at forglemme...
Der tilføjes en udvidelse til internet browseren Google Chrome der Chrome to phone. Der kommer så en ekstra lille knap i browseren som man blot trykker på og med det samme åbner telefonen broderen op med pågældende side. Er det en rute på google maps man har lavet og trykker på ikonet, vil mobilen åbne navigationen op klar til at køre...
Jeg syns dette er en mega fed feature som burde nævnes i sammenhæng med lanceringen af 2.2 froyo...

0 0
Jan 04-08-2010 13:22:37

Kan I ikke teste hvilken betydning det har, om man køber et class 2, 4, 6 eller 10 kort til Desire?
Min Desire blev leveret med et 4 Gb class 2 kort.
Programmet SD Card Speed Test kan kende forskel på class 2, 4, og 6, så telefonen må være hurtig nok til at udnytte dem.
Spørgsmålet er så, om man vil kunne mærke forskel på, om en app startes fra et class 2, 4, 6 eller 10 kort ???

0 0
Mikkel 02-08-2010 13:00:49

Ved godt der var lidt stavefejl, ikke altid min Desire vil det jeg vil...

0 0
Bufferzz 02-08-2010 12:08:37

Jeg sætter bitraten ned på http://www.dr.dk/tv/live
Så kører det flydende.

0 0
Anders 03-08-2010 23:44:14

Hvordan ændrer man lige bitraten i browseren? Over mit wifi kører Dr2 stort set perfekt, mens Drupdate virker noget hakket.

0 0
Bufferzz 04-08-2010 22:10:37

http://www.dr.dk/tv/live er det den lille svenknøgle

http://www.yousee.tv klikker man på instillinger i højre top.

0 0
TJ 02-08-2010 11:24:57

MEN det ser dog ikke ud at programmet ( 2.2 ) som standart kan installere programmer på SD kortet.
Hvordan skal vi tolke denne op lysning, KAN DET ELLER KAN DET IKKE - OVERFØRE PROGRAMMER TIL SD KORTET ???

0 0
Jan Andersen 02-08-2010 13:13:28

Du kan faktisk tvinge Froyo til at installere apps på sdcard som default men dette kræver at man kan finde ud af at bruge Android SDK og adb.

http://androidboss.com/force-apps-to-move-to-the-sd-card-on-froyo/

0 0
Tony 02-08-2010 12:00:40

Du kan enkle vis overføre din apps, hvor udviklerne har tilladt det i sin app, og desværre er der ikke ret mange endnu hvor det er muligt....

0 0
TJ 02-08-2010 12:50:22

Har kun kunnet overføre 5 app ud af 100 til SD kortet. På de resterende er - "Flyt til SD-kort" knappen ikke aktiv ( = hvid knap ) mvh.

0 0
Mobilsiden.dk 02-08-2010 12:02:50

Test af kommentarsystem.

0 0
Mobilsiden.dk 02-08-2010 11:33:06

Du kan flytte programmer til SD-kort men umiddelbart kun "program for program". Jeg har ikke fundet ud af, om man bede Android Market, automatisk som default, altid at installere på SD-kort, eller om de altid skal flyttes manuelt.

0 0
Lars Bjerregaard 03-08-2010 11:20:42

Læs her http://www.androidguys.com/2010/05/22/storing-apps-sd-froyo/ og her http://developer.android.com/guide/appendix/install-location.html om hvordan apps på sdcard virker. Bottomline: Det er op til udvikleren og ikke alt kan installeres/flyttes til sdcard.

0 0
Søren 02-08-2010 16:39:18

For at få et hurtigt overblik over hvilke apps der kan flyttes kan du prøve "SDMove". Det viser hvilke apps der kan flyttes uden at du behøver at gå ind på hver enkelt og se efter det. :)

0 0
mrt 02-08-2010 11:15:30

Super opdatering, bortset fra at jeg stadig på det lille ikon for manglende flash. Har prøvet at hente Flash Player på market, men får kun en flash-demo. Er der en opsætningsændring som kan give hul igennem til fuld flash?

0 0
Mobilsiden.dk 02-08-2010 11:31:46

Prøv i browseren at åbne menu, tryk flere, indstillinger og find "Aktiver plugins". Den skal være "slået til"

0 0
mrt 02-08-2010 12:03:22

Tak for tippet, men den var sat på "Altid slået til". Andre gode råd modtages gerne :-)

0 0
TJ 02-08-2010 11:07:30

Hvordan ændrer man sprog i sms

0 0
Mobilsiden.dk 02-08-2010 11:30:38

På tastaturet står der "Da"... Under "indstillinger - sprog og tastatur - internationalt tastatur" kan justere indstillinger.

0 0
TJ 02-08-2010 11:06:45

Hvor finder jeg en ny version af HTC Sync til min PC ?

0 0
Mobilsiden.dk 02-08-2010 11:28:44

HTC har ikke fået opdateret websiten endnu. Men Google fandt programmet her: http://www.mikesouthby.co.uk/2010/08/how-to-sync-itunes-with-htc-desire-via-htc-sync/

0 0
02-08-2010 10:59:51

Hvordan kan en 3 måneder gammel mobil være gammel ?

0 0
TJ 02-08-2010 11:08:55

Den bemærkning er jeg heller ikke lige med på med på ! Forklaring udbedes !

0 0
Mobilsiden.dk 02-08-2010 11:26:39

Med "gammel" mener jeg naturligvis, at HTC Desire hardwaremæssigt og på en del af softwaren, er den samme mobil som Google Nexus One der kom tilbage i januar. Desire blev præsenteret i februar og er altså omkring 10 måneder gammel, hvilket på mobilmarkedet kan betegnes som "en ældre mobil".

Tekst justeret i artikel :)

0 0
Nina 02-08-2010 12:13:10

hm kan godt være det er mig, der ikke kan regne, men februar er 2. måned og vi er nu i 8. måned.. 8-2=6... kan ikke få det til at give 10 måneder... er det bare mig, der ikke kan se, at den kan være 10 måneder gammel??

0 0

Om brug af cookies