Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Fupnummer: Historien om "Nokias Plan B"

Fupnummer: Historien om "Nokias Plan B"

Der har udspillet sig et drama de sidste 48 timer. Få her hele historien om, hvad der lignende et coup d'etat mod Nokia.

Breaking news! Ni unge investorer planlægger at blive valgt ind i Nokias bestyrelse, smide Stephen Elop på porten, nedjustere samarbejdet med Microsoft og flytte fokus til MeeGo.

Sådan lød historierne verden over de sidste 48 timer. "Plan B" som gruppen angiveligt hed, fik masser af omtale. Så meget, at Wall Street Journal skrev en artikel om det opkommende "coup d'etat" - et kup imod Nokias ledelse.

I dag kom så meldingen om, at Plan B var nedlagt. Hundredevis af investorer bakkede ellers op om de unge aktionærer, men nøgleinvestorer i Nokia gjorde, at forslaget blev droppet.

Dette til trods for Nokias drastisk faldende aktiekurs.

Det hele var en joke

Efter den omfattende medieomtale tikkede der dog en melding ind på Plan B's Twitter-konto.

 - "Der er ikke 'ni unge investorer, bare én meget kedsommelig ingeniør, som virkelig godt kan li' sin iPhone".

Hele historien om de "rasende Nokia-aktionærer" var opdigtet, hvilket et internationalt medie påpeger giver mening, da ingen rent faktisk har fået en mundtlig udmelding fra "gruppen".

Således kan det altså gå rigtig stærkt i mobilverdenen. Måske nogen gange lidt for stærkt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Thomas 16-02-2011 22:55:43

Lad os nu se hvad der sker, noget siger mig at denne historie ikke er slut endnu... :-)

0 0
16-02-2011 22:06:36

Ja...det er s'gu gået temmelig stærkt, må siges :)

Man kan meget nemt 'plumpe i' - når det drejer sig om aktiehandel - som man vist i øvrigt
skal tage med ét gran salt, når det sker indenfor mobilverdenen.

0 0

Om brug af cookies