Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Fusion mellem Nokia og Siemens

Fusion mellem Nokia og Siemens

Netværks-forretningerne hos Nokia og Siemens bliver lagt sammen. Det oplyste selskaberne mandag.

Netværks-forretningerne hos Nokia og Siemens bliver lagt sammen. Foto er fra pressemødet mandag i Frankfurt/Main.
Netværks-forretningerne hos Nokia og Siemens bliver lagt sammen. Foto er fra pressemødet mandag i Frankfurt/Main.

Tyske Siemens og finske Nokia har fusioneret deres telefon-netværks forretninger. Det oplyser selskaberne.

I det fusionerede selskab vil man levere netværksforbindelser til fastnettelefoner, internet, 3G, tv og mobiltelefoni – der er således ikke tale om en sammenlægning af de to varemærker på mobilsiden.

Ejerfordelingen i Nokia Siemens Networks er 50 / 50. Omsætningen bliver cirka 1.250 milliarder danske kroner og selskabet får omkring 60.000 medarbejdere. Finland vil være hjemsted for hovedkontoret.

Fyringer i vente

Fusionen skaber en kæmpevirksomhed som får Ericsson, der tidligere har slået sig sammen med Marconi, som nærmeste konkurrent.

Medarbejderne klapper dog ikke i hænderne. Mange af dem bliver nemlig overflødige. Ud af de 60.000 medarbejdere skal godt 9.000 finde andet job.

Om de mange fyringer vil ramme Danmark er for tidligt at sige, oplyser Siemens danske informationschef John Finnich Pedersen, til DR Penge.

Siemens Danmark beskæftiger omkring 100 medarbejdere.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies