Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Fysisk handikappede bliver mobile

Fysisk handikappede bliver mobile

En ny kommunikationsløsning gør det muligt for svært fysisk handikappede at betjene enkelte mobilfunktioner på egen hånd. Produktet hedder CepaCom01 og er lavet af handikappede til handikappede.

Det er svært at forestille sig, hvordan det må være at færdes i en verden, hvor man ofte er afhængig af andre menneskers hjælp for at kunne gøre selv de mindste ting.

Heldigvis er fysisk handikappede i dag meget bedre stillet end for bare 20 år siden. Uviklingsmæssigt er der gjort meget, som kan gøre disse menneskers hverdag lidt nemmere.

Nu er der eksempelvis kommet et nyt produkt ved navn VepaCom01, som gør det muligt for fysisk handikappede at betjene enkelte mobilfunktioner – blot ved at trykke på en enkelt kontakt. Den nye kommunikationsløsning kan integreres med kørestolen, så den fysisk handikappede har mulighed for at ringe og modtage opkald samt sende og læse SMS, når det passer ham.

Teamet bag den nye mobilløsning til fysisk handikappede hedder Cepa Mobility. Ideen til at udvikle løsningen kommer sig af, at halvdelen af ejerne af den danske virksomhed selv har fysiske handikaps. Derfor må det alt andet lige være nemmere for dem at sætte sig ind i, hvad fysisk handikappede har brug for, og hvordan løsningerne skal fungere i praksis.

Det må være dejligt for de fysisk handikappede, at de nu har mulighed for at være med på mobilbølgen og sende bunker at SMS ligesom os andre.

Derudover kunne man forestille sig, at det må være forbundet med en vis tryghed, at de fysisk handikappede nu har adgang til en mobiltelefon. Hvis der skulle ske et uheld eller lignende, må det være rart for både handikappede og deres familier at vide, at de fysisk handikappede, med en kommunikationsløsning som den fra Cepa Mobility, selv har mulighed for at tilkalde hjælp i stedet for at være afhængige af, at der er andre til stede, som kan gøre det for dem.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies