G1 på markedet i England

G1 er nu kommet i handlen i England, hvor den sælges med to forskellige typer abonnementer.

G1 på markedet i England

I en Combi-pakke til 330 kroner om måneden får brugeren 800 minutters samtale, ubegrænset sms og internet. Vil brugerne kunne være på nettet, uanset hvor de befinder sig, skal de betale yderligere 50 kroner om måneden.

Med Flex-pakken til 380 kroner om måneden får man ubegrænset internet-forbrug, 1250 minutters samtale og 2500 sms-beskeder.

Mobilen er gratis for de engelske kunder, men de skal binde sig til det valgte abonnement i 18 måneder, og den endelige pris vil derfor være knap 7.000 kroner.

De engelske T-Mobile kunder får desuden et 2 GB hukommelseskort med i salgspakken; det er dobbelt så meget som de amerikanske kunder. Desuden så kan de vælge mellem en sort eller hvid udgave af mobilen.