Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Gadget: Kiss me meter

Gadget: Kiss me meter

Det er det koreanske selskab Seju Engineering, som på CES-eletronikmessen i Las Vegas præsenterede et elektronisk apparat, som kan vise, om du kan kysse med god samvittighed.

Den lille genstand, som kaldes ”kiss me meter”, fungerer således, at man trykker på en knap, venter nogle få sekunder - og når det grønne lys bliver tændt, skal du blæse på måleren, som efter kort tid giver dig besked om, hvorvidt du er klar til at kysse. Resultatet fremgår af ”kyssemeteret”, som giver dommen i form af små hjerteformede lamper.

Ifølge producenten kan ”kyssemeteret” tjekke din ånde og finde ud af, om du lugter af røg, løg, hvidløg eller svovlgasser.

Måden hvorpå apparatet viser, om du bør kysse eller blive kysset, er, at der er fem forskellige farver, som går fra grøn til rødt. Grøn viser, at du bare skal ”go for it”, hvorimod den røde lampe viser, at lidt mundskyld ikke ville være af vejen

Apparatet kan fastgøres til mobilen, så du altid har det ved hånden, når du lige står og skal kysse. Prisen på dette lille sjove apparat er cirka 230 danske kroner, men så er du også sikret, at den person, du kysser, ikke hævder, at du stinker af eksempelvis hvidløg, og derfor ikke gider kysse dig.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies