OPRET BRUGER

Modtag nyhedsbrev
Glemt kodeord
Slet bruger

Facebook
Mobildebat.dk

I vores mobilforum kan du få stor viden og hjælp fra tusindvis af brugere. Mobildebat.dk er Danmarks største forum for mobil, tele og bærbare enheder.
Mobilsiden.dk / Nyhedsoversigt / Galaxy S III hører dig, ser dig og taler til dig

Galaxy S III hører dig, ser dig og taler til dig

Se nogle af de nye funktioner i Samsungs nye top-model, Galaxy SIII, der blev præsenteret i London torsdag aften.

Samsungs nye Galaxy S III indeholder mange nye features, som ifølge Samsung kan forudsige dine intentioner, når du anvender telefonen. Her beskriver vi kort nogle af de nye funktioner.

Smart Stay

I den nye smartphone introducerer Samsung begrebet ”Smart Stay” – der anvender telefonens frontkamera til at ”kigge” på dig.

Telefonen ved dermed, at du kigger på telefonen, og sørger på den måde for ikke at aktivere skærmlåsen eller gå i dvale, når du f.eks. ser et længere videoklip eller læser en lang mail.

Omvendt aktiveres skærmlåsen også, når du ikke længere ser på telefonen.

S-Voice

Med Galaxy S III kommer også en stemmeassistent, der umiddelbart virker lidt á la Apples Siri. Samsung kalder funktionen for ”S-Voice”. Funktionen kan bruges til at aktivere telefonen uden at berøre den. En feature, der kan være meget anvendelig, hvis man f.eks. kører bil.

Telefonen lytter hele tiden og med en enkel kommando kan telefonen aktiveres. Herefter kan telefonen foretage forskellige handlinger, ud fra stemmekommandoer. Telefonen kan. f.eks. aktivere telefonens kamera, eller vise og oplæse vejrudsigten for en ønsket by eller område.

S-Voice understøtter otte forskellige sprog, dog ikke dansk.

Direct Call

”Direct Call” er en funktion, der kan forudse, hvem du ønsker at ringe op til. Hvis du f.eks. er ved at skrive en sms til en bestemt person, og holder telefonen op til øret, vil telefonen automatisk ringe op til den person, du var ved at skrive til.

Smart Alert

Galaxy S III kommer også med funktionen ”Smart Alert” – Med denne feature kan telefonen gøre dig opmærksom på vigtige begivenheder eller at nogen har hastigt behov for at komme i kontakt med dig.

Har du f.eks. haft telefonen liggende og fået flere ubesvarede opkald fra den samme person, samtidig med, at du har fået en vigtig e-mail fra samme person, vil telefonen vibrere eller på anden måde gøre dig opmærksom på dette, i samme øjeblik du tager fat i din telefon igen.

Emner:

KOMMENTAR

 
Kommentarer til: Galaxy S III hører dig, ser dig og taler til dig
Kommentarer til: Galaxy S III hører dig, ser dig og taler til dig
Kurt L Andersen - Uha da
Smart Alert = det har vi en kalender til intet nyt
S-Voice = Hmmm Siri ;) ;) behøver sikkert ikke sige mere.
Smart Stay = kan bare lade være med at slukke for skærmen.
Direct Call = smart nok "måske"
05-05-2012 08:07:45
Besvar  -  Anmeld
zeugma - Re: Uha da
Hehe der er da vidst en der mener, at hvis det ikke findes i min iphone så har jeg ikke brug for det ?
05-05-2012 11:23:58
Besvar  -  Anmeld
N - Re: Uha da
Smart alert = Så din kalender giver dig besked når en bestemt person har prøvet at få fat i dig ?

S-Voice = Siri, helt enig. Noget du ikke kan bruge til en skid.

Smart stay = Se dette er jo virkeligt innovativt.

Direct call = igen innovativt.
08-05-2012 10:00:25
Besvar  -  Anmeld

INDSEND KOMMENTAR

Hjælp
[b] din tekst bliver fed [/b]
[i] din tekst bliver kursiv [/i]
[citat] din tekst bliver et citat [/citat]

Populære artikler

 
uge | måned | år