Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Galaxy S - ny übercool Samsung mobil

Galaxy S - ny übercool Samsung mobil

Med Google Android i maven, 4 tommer superskærm og Samsung egen brugerflade, ligner Galaxy S et spændende topprodukt.

Måske har du set TV-indslaget med Samsung Wave, der var den første mobil med skærmtypen super AMOLED. Kvaliteten af billeder, film og grafik er virkelig enestående flot og slår alt andet der tidligere er set.

Nu kommer Samsung Galaxy S, der også har denne type touchskærm, samt en opløsning på 800 x 480 pixels fordelt på fire tommer.

Dermed er grunden lagt til en flot oplevelse af såvel film og spil.

Power i maven

Udover at have en processor på 1 GHz byder denne nye mobil også på styresystemet Google Android i version 2.1, tilføjet Samsungs egen brugerflade TouchWiz 3.0.

Med TouchWiz-systemet bliver Galaxy S den første mobiltelefon fra Samsung på Android-systemet, som giver en "Samsung oplevelse". Præcist som HTC gør det med deres Sense-brugerflade.

Kameraet er på fem megapixels, og video kan optages i HD-kvalitet (720p/30 billeder i sekundet).

Den indbyggede hukommelse er 8 GB, og der kan udvides med hukommelseskort på op til 32 GB.

Hent egne programmer

Fordi det er Android, som mobiltelefonen er baseret på, kan der hentes en masse gratis programmer og spil via Android Market. Det særlige er, at de såkaldte applikationer kan hentes og installeres med få klik, direkte på mobilen.

Google Maps og øvrige Google tjenester som Gmail, synkronisering af kontakter og kalender, kan ligeledes anvendes på Samsung Galaxy S.

Andre mailkontis som f.eks. Hotmail fungerer også på denne mobil.

På markedet til sommer

Størrelsen på Samsung Galaxy S er 64,2 x 122,4 x 9,9 mm og vægten er 118 gram. Batterikapaciteten er 1500 mAh.

Prisen uden abonnement forventes at ligge omkring 5.000 kroner.

Den ligger i de danske butikker til sommer.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Lennart N 25-06-2010 00:56:13

Yes den mobil skal jeg da have!

Wuhuu!!

Læse læse læse... 5.000?!?!?! Nej tak!

Htc Desire til mig ;-)

0 0
27-05-2010 15:20:06

Jeg er solgt efter at ha' læst anmeldelsen!, bare surt man skal gi op til 5k for den :(

0 0
Daniel Jørgensen 25-03-2010 07:00:23

Har aldrig synes Samsung har kunnet præstere at byde ind med noget spændene, og deres software har, efter min mening, altid fungeret dårligt og laggende. Derfor har jeg holdt mig fra dem. Men må da nok erkende at denne model faktisk virker ret interresant ! Ku være fedt med en anmeldelse! Spørgsmålet er jo så om det TouchWiz 3 software der, kører som det skal. Mobilen ser også ret fed ud faktisk! :)

0 0
Joey 24-03-2010 19:17:23

Kan i sige noget om der kommer en andmeldelse på denne?
Lyder umiddelbart som en god grund til at prøve Samsung :)

0 0
Mobilsiden.dk 25-03-2010 08:35:46

Hej Joey. Så snart som modellen frigives til test, vil vi begynde at skrive om den.

0 0

Om brug af cookies