Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Galaxy S7 mini bliver Samsungs svar på iPhone 5SE

Galaxy S7 mini bliver Samsungs svar på iPhone 5SE

En kompakt Samsung-flagskibstelefon, kaldet Galaxy S7 mini, ligger i kortene skriver taiwanesisk medie.

Samsungs seneste mini-mobil, Galaxy S5 mini, får givetvis snart en afløser.
Samsungs seneste mini-mobil, Galaxy S5 mini, får givetvis snart en afløser.

Samsung nyligt lancerede S7-serie kan snart få følgeskab af en mindre, men stadig potent variant, kaldet Galaxy S7 Mini.

Ifølge det taiwanesiske netmedie Appledaily, er Samsung i færd med at udvikle et mini-flagskib til at tage kampen op med Apples rygtede iPhone 5SE. Den kommende iPhone 5SE er en iPhone som vil arve komponenter fra den eksisterende iPhone 6S og klemme dem ned til en smartphone med 4 tommer skærm.

Det forlyder, at den kommende Galaxy S7 mini også vil nedarve specifikationer fra sin større S7-brødre. Kilden peger på et 4,6 tommer HD-display, nyeste Snapdragon 820 eller Exynos 8890 processor, 3GB RAM samt et 12 megapixels kamera.

Mobilen rygtes til at blive mere buttet end de øvrige S7-telefoner med en profil på 9.9mm. En særlig periskop-lignende optik nævnes samtidigt, hvilket vil give 3 gange zoom. Det er dog ikke sikkert, hvorvidt der her er tale om ekstraudstyr til telefonen.

Læs også: Ny farve til kommende iPhone: Hot pink

Første mini med store ambitioner

Det vil ikke være første gang at Samsung udgiver en mini-variant af deres S-flagskib. Tidligere fik alle modeller fra Galaxy SII til Galaxy S5, en lillebror med mini-navnet. Dengang dækkede mini betegnelsen over en reduceret udgave af flagskibet, hvor både ydelse og funktioner var stækkede i forhold til originalen.

Med S6-generationen fik Samsung aldrig lanceret nogen mini-variant. I stedet blev det Samsungs mindre Galaxy A3-serie der udfyldte rollen som kompakt designtelefon i selskabets line-up – men altså kun med et beskedent teknikblad.

Se også: Samsung Galaxy A3 (2016) - Vellykket kompaktmobil [TEST]

I det danske marked er kompakte telefoner med topspecifikationer populære, hvor Apples mindste iPhones og Sonys Compact-serie længe har domineret over deres større varianter.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Sommerkonkurrence: Vind Chromecast eller powerbank

KONKURRENCE - deltag her
Vind Lightning-kabler, Chromecast eller powerbanks i vores sommerkonkurrence.

Tidligere vindere...

Om brug af cookies