Galaxy Tab bliver solgt hos teleselskaberne

Samsungs tablet er prissat dyrere end Apples iPad, men nu tyder det på, at vi kan se frem til pristilskud og afbetalingsordninger. (Opdateret kl. 16.29)

Galaxy Tab bliver solgt hos teleselskaberne

7.000 kroner har Samsung prissat Galaxy Tab på syv tommer og med 16 GB hukommelse til.

Til sammenligning koster en iPad på 10 tommer og med 32 GB hukommelse, trådløst netværk og 3G lige under 7.000 kroner.

Men nu er der godt nyt. Teleselskaberne melder nemlig samstemmigt ud, at de skal sælge Galaxy Tab.

Dermed er der stor mulighed for, at man kan købe Galaxy Tab med tilskud, der bringer prisen for forbrugerne ned, og at man kan betale af over en bindingsperiode, som man også kender det fra mobiltelefoner.

Fordi teleselskaberne i modsætning til elektronikforhandlere sælger produkter med abonnement, er der nemlig mulighed for at dele omkostningen op på en anden måde.

Kommer i november

Når Galaxy Tab kommer til Danmark bliver den solgt hos alle de store teleselskaber.

TDC bekræfter over for Mobilsiden.dk, at de vil sælge Galaxy Tab fra midten af november. Prisen og abonnementsforhold holdes dog fortsat hemmelige.

Telia får ligeledes Galaxy Tab på hylderne i november, men kan ikke sige noget om pris og abonnement endnu. I næste uge åbner Telia et site, hvor man kan læse mere om Galaxy Tab og tilmelde sig et nyhedsbrev om tablet’en.

Teleselskabet 3 bekræfter også, at de får Galaxy Tab, men kan ikke sige noget om, hvornår og til hvilken pris.

Telenor vil også sælge Galaxy Tab

Hos Telenor har man også indgået en aftale med Samsung om at sælge Galaxy Tab.

Morten Høgh, afdelingschef i Telenor, fortæller til Mobilsiden.dk, at Galaxy Tab forventes på hylderne i uge 44 – det vil sige, i begyndelsen af november.

-“Vi er meget interesserede i tablet-markedet,” siger han.

Læs også: 
– Samsung Galaxy Tab – læs alt om den her
– Web-TV: Billeder og video af Galaxy Tab
– Google: Android ikke optimal til tablets

Web-TV: Samsung Galaxy Tab

Mere om stoffet

Fortællingen slutter ikke her. mobilsiden fulgte op på sagen. Allerede d. 7/9/2010 publicerede vi en opfølgning med et indlæg om Teleselskaberne er skeptiske over for Bada – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Se også seneste nyt om emnet her..