Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Galleri: Se alle nyhederne i Android M

Galleri: Se alle nyhederne i Android M

Hvilke ændringer er der i det nye Android M i forhold til Android 5.1 Lollipop? Det kan du få et overblik over i dette galleri.

Google løftede officielt sløret for den næste Android-version ved sin I/O-event for knap to uger siden.

Den nye version, som indtil videre kaldes M Developer Preview, er et tidligt udkast af, hvad Google officielt vil lancere om nogle måneder. Google har dog udgivet det tidlige udkast til en lille håndfuld af sin egne Nexus-enheder.

Læs også: Her er alle nyhederne fra Googles keynote

Den mulighed har Mobilsiden.dk benyttet til at tage et kig på, hvad der er af ændringer og nyheder i Android siden 5.1 Lollipop, der så dagens lys for kun tre måneder siden.

Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview
Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview

Små ændringer på låseskærmen

Låseskærmen har fået en række mindre kosmetiske ændringer. Den store tekst med klokkeslættet vises nu i fed skrift, mens datoen nedenunder er med blokbogstaver.

Nederst i venstre hjørne er opkaldsgenvejen skiftet ud med med en genvej til assistenten Google Now.

Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview
Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview

Oversigt over apps i nyt design

Oversigten over dine installerede apps har fået et mindre ansigtsløft. Apps er i forvejen sorteret alfabetisk, men det har Google gjort endnu tydligere i Android M.

I oversigten fremgår kun tre apps ved siden af hinanden mod de tidligere fire. Bogstaver i venstre side optager nemlig en del plads, men gør det til gengæld nemmere at finde apps i den ofte store liste.

I toppen finder du de 4 fastlåste apps og en søgeknap.

Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview
Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview

Favoritapps ved Google Now-søgning

Når du trykker på Google Now-genvejen på startskærmen, får du nu også præsenteret 4 apps, som er de mest benyttede. Det er samme tilføjelse, der er kommet i appoversigten som beskrevet før.

Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview
Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview

Ny oversigt over installerede widgets

I Android 5.1 Lollipop kan du hurtigt få samlet en stor bunke af widgets i din oversigt.

Det er i Android M Developer Preview nu en anelse mere overskueligt, efter widgets nu er sorterede efter apps. Hvis du eksempelvis har 5 widgets tilhørende Google Drev-appen, skal du scrolle vandret ved disse for at se dem alle.

Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview
Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview

Enklere "vil ikke forstyrres"-menu

Google formåede ikke at gøre "vil ikke forstyrres"-funktionen helt gennemskuelig for den gennemsnitlige bruger i Android 5.0 og 5.1 Lollipop.

Det er forsøgt forbedret i Android M, hvor ikonerne er udskiftet med mere sigende tekst, der hedder "Total stilhed", "Kun alarmer" og "Kun prioritet". Du kan stadig sætte apps til kun at komme med meddelelser i prioriteret tilstand, men det hele fremgår noget enklere nu.

I stedet for at finde indstillingerne, når du skruer op og ned for lydstyrken, ligger indstillingen nu i en "hurtige indstillinger"-knap.

Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview
Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview

Sort farvetema i menuerne

Brugere har længe efterspurgt et mørkt farvetema til Android, efter det lyse farvetema i Lollipop kunne være meget generende om natten.

Et sådan har delvist fundet vej til Android M som vist til højre. Det mørke farvetema skal dog aktiveres i indstillinger for udviklere, så det er stadig ikke helt parat til brug for den almene bruger.

Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview
Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview

Små ændringer i indstillinger

I indstillinger i Android M er skrifttypen ændret, så den er mørkere, mindre og skarpere.

En ny indstilling har også fundet vej, der hedder Google. Den giver let adgang til at ændre alle relevante indstillinger for din Google-konto - den samme som hedder "Google-indstillinger" i oversigten over installerede apps.

Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview
Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview

Forbedret justering af lydstyrke

Hvis du træt af kun at kunne justere en enkelt type lyd i Android, vil ændringen i Android M falde i god jord.

Når du justerer lydstyrken, kan du klikke på en lille pil for at udvide lydstyrkemenuen. Det giver mulighed for at justere lydstyrken for medier, opkald og alarmer endnu nemmere.

Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview
Til venstre: Android 5.1 Lollipop
Til højre: Android M Developer Preview

Nyt design: Tilføj kontaktperson

Når du skal tilføje en kontaktperson i det kommende Android M, vil du møde et nyt design, hvor der er skåret kraftigt ned i antallet af felter og hvor kun de mest nødvendige ting som navn, telefonnummer og e-mail-adresse samt muligheden for at tilføje et billede fremgår.

Begge sider: Android M Developer Preview
Begge sider: Android M Developer Preview

Bedre overblik over RAM-forbrug

Android 5.0 og 5.1 har været præget af et stort og ukontrolleret RAM-forbrug. Det giver Google et væsentligt bedre overblik over i Android M, hvor du kan se, hvilke apps, der bruger hvor meget RAM og hvor højt det ligger i forhold til det gennemsnitlige forbrug.

Kort fortalt får du ganske simpelt bedre muligheder for at se, hvad der bruger hukommelsen på din Android-smartphone.

Begge sider: Android M Developer Preview
Begge sider: Android M Developer Preview

Ændret oversigt over installerede apps

I indstillinger har du nu mange nye muligheder for at administrere dine installerede apps. Nu har du kun én enkelt menu at råde over, hvor du vælger de enkelte apps.

I hver enkelt app har du 6 muligheder at vælge mellem: Lagerplads, data, tilladelser, underretninger, åbn som standard og batteri. Du har dermed alle indstillinger samlet til dine apps et og samme sted.

Begge sider: Android M Developer Preview
Begge sider: Android M Developer Preview

Administrer apptilladelser

En af de helt store funktioner i Android M er muligheden for at vælge, hvilke tilladelser, som apps må have adgang til. Du kan enten finde indstillingen i "Apps"-siden eller inde ved de enkelte apps.

Her kan du enten se, hvilke tilladelser de enkelte apps har eller ikke har adgang til eller du kan se, hvilke apps, der har adgang eller ikke har adgang til de enkelte tilladelser.

Begge sider: Android M Developer Preview
Begge sider: Android M Developer Preview

Ignorer optimeringer af batteritid

I samme indstilling finder du en mulighed for at deaktivere eller ignorere optimeringer af batteritiden for enkelte apps.

Google lancerede Doze-batterisparefunktionen, som begrænser apps i at vække enheden jo mindre de bliver brugt af dig. Enkelte apps, som Google Play-tjenester, er dog undtaget for denne optimering, som du kan få et overblik over på denne side.

Du har også et overblik over, hvilke apps, der fungerer som standardapps på et par få områder af systemet. Det omfatter browser, telefonen og sms'er.

Begge sider: Android M Developer Preview
Begge sider: Android M Developer Preview

Mindre ændringer

Google lancerer i Android M officiel understøttelse for det nye USB Type C-stik, som er et vendbart af slagsen og som kan overføre strøm begge veje.

Det betyder, at du med Android M kan oplade en anden Android-smartphone med din smartphone. Det sker med indstillingen vist til venstre, hvor du kan vælge, hvordan USB-stikket skal håndteres.

Der er også et nyt design til valgmulighederne klip, kopier og indsæt, når du markerer tekst i et tekstfelt. I de nuværende Android-versioner ligger knapperne helt i toppen af skærmen, men nu rykkes de hen i nærheden af den tekst, du arbejder med.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her

Om brug af cookies