Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Galt eller genialt? Kuffert-scooteren er født [VIDEO]

Galt eller genialt? Kuffert-scooteren er født [VIDEO]

Med Modobag kan du race fra sikkerhedskontrollen til lufthavnsgaten på ingen tid.

Foto: indiegogo

Der fyger med nye produktidéer på crowdfunding-hjemmesiderne Kickstarter og Indiegogo. Nogle er geniale, og andre er mere tvivlsomme.

En af de seneste af slagsen, scooter-kufferten Modobag, falder et sted midt i mellem, men den vil givetvis kunne glæde de rejsende der forpester de ofte lange gåture til lufthavnens gate.

Kort forklaret er Modobag en carry-on godkendt rejsekuffert med indbygget motor, fire hjul og et sammenklappeligt styr - og så kan den rides på, som en anden mini-scooter.

Den måler i 56 x 23 x 36 cm og behøver derfor ikke at tjekkes ind som bagage. Indvendigt er kapaciteten på 32L hvilket bør række til de fleste kortere forretningsrejser. Den er dog ikke helt let, med sin dødvægt på 9 kg.

Læs også:  Gør mobilen ferieklar: tjekliste til en god mobil sommer [TIP]

Motoren i den flyvende kuffert leverer en effekt på 150 Watt - svarende til 0,2 hestekræfter, hvilket rækker til en tophastighed på 13 km/t - dog kun 8 km/t indendørs.

Det indbyggede batteri giver små 10 kilometers rækkevidde og kan, med sine to USB-porte, oplade både din smartphone og tablet mens du suser afsted. Batteriet kan samtidig kvikoplades fra 0 til 80 procent på bare 15 minutter.

Smart og dyr

Holdet bag Modobag har desuden udviklet en app til at give kufferten yderlige funktionalitet. App’en kan, i samspil med et indbygget GPS-modul i kufferten, gøre det nemt at finde kufferten hvis den skulle blive væk eller stjålet.

Hele herligheden bliver dog ikke billig – laveste pris lyder på 999 amerikanske dollars, svarende til omtrent 6.770 kroner – dertil kommer told, moms og fragt.

Modobag er samtidig kun i udviklingsstadiet: de første leveringer vil derfor først foregå i januar 2017.

Du kan se kufferten ræse rundt i videoen nedenunder eller læse mere på selskabets Indiegogo-side.

Læs også:  Her er de 50 mest indflydelsesrige gadgets gennem tiden


Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies