Gartner-analyse: Smartphonen har overtaget

Gartner-analyse har analyseret mobilåret 2013, her kan det blandt andet ses at Android og Samsung stadigvæk er størst med stor margin.

Gartner-analyse: Smartphonen har overtaget

2013 var året hvor det uundgåelige skete, der blev nemlig for første gang globalt set solgt flere smartphones end de traditionelle mobiltelefoner. Ifølge Gartners estimat blev der solgt 968 millioner smartphones ud af et samlet antal på 1,8 milliarder, svarende til 53,6 procent.

Antallet af solgte mobiler steg desuden med 3,5 procent i forhold til 2012. Gartner noterede desuden, at det hovedsagligt var de spirende markeder, der stod for væksten og mobilsalget i de mere modne områder faktisk faldt en smule. Indien og Kina var de to højdespringere hvad angår vækst i antallet af solgte smartphones.

Gartner 2013
Smartphones solgt i 2013 opdelt ved producent.

Android vokser og Samsung er markedsførende

Som det kan ses af tabellerne, så vokser Android fortsat og sidder nu på knap 78,4 procent af markedet med iOS som den nærmeste konkurrent på 15,6 procent, et fald på 3,5 procent siden 2012.

Samsung er stadigvæk klart den største leverandør af smartphones på verdensplan med 29,5 procent, dog med en mindre nedgang på 1,6 procent i forhold til forrige år. Det lille dyk skyldes angiveligt et mindre salg af high-end Galaxy enheder i de mere modne regioner. ‘
Andenpladsen går til Apple som også må tage et lille dyk med 3,1 procent i forhold til 2012, til endelige 17,8 procent. Apple havde et rigtig fint fjerde kvartal – blandt andet på grund af deres aftaler med NTT DoCoMo og China Mobile som hjalp dem frem på det asiatiske marked, dog ikke godt nok til at fremvise fremgang set over hele året.

De resterende pladser er der interessant kamp om, ifølge Gartner placeres Huawei på en tredjeplads med 5,7 procent, Lenovo med 4,6 procent og LG med 4,5 procent. Specielt Lenovo regnes der at se mere til i 2014 med opkøbet af Motorola, dette forventes at give dem en fantastisk mulighed for at indtage USA og Europa takket være det stærke Motorola brand.

Kilde: TechCrunch

Sagen fortsætter

Vores redaktion har fulgt udviklingen. Her er de efterfølgende historier. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 10/2/2014 gik vi videre med en artikel med fokus på HTC vil satse på lavprissmartphones – Læs mere her. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .