Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Gigantlæk: Her er HTC's 2010-modeller

Gigantlæk: Her er HTC's 2010-modeller

Endnu engang er et produktkatalog fra HTC sluppet ud på nettet. Her er billeder og detaljer om de kommende 2010-mobiler. Læs blandt andet om Bravo, Legend, Salsa, Tide og Buzz.

En brochure med en række HTC-modeller er lækket på mobilforumet XDA-developers.

Angiveligt stammer materialet fra et møde mellem T-Mobile og HTC.

Mobiltelefonerne er delt ind i kategorier. Design/Lifestyle retter sig mod de designbeviste, mens "social" handler om Facebook/Twitter. For de mere krævende brugere findes "performance" og "productivity".

Detaljer og billeder kan du se herunder.

HTC Legend
HTC Legend

HTC Legend (Hero2)

Efterfølgeren til HTC Hero ligger i designserien.

Arbejdsnavnet for Hero2 er HTC Legend og umiddelbart beholder den det lille knæk i bunden. Teknisk set har Legend / Hero2 et kamera på fem megapixels og måler 11,1 x 5,7 x 1,14 cm.

Umiddelbart ligner det en designopdatering, men de første billeder indikerer dog, at der kan være tale om et yderst lækkert design - specielt hvis man tager de gode ting med over fra HD2.

Modellen skal komme i marts måned 2010.

HTC Salsa
HTC Salsa

HTC Salsa

Salsa lader til at være HTC's bud på et Blackberry-lignende e-mail-device som vi tidligere har set det med HTC Snap. Modellen trækker også designparalleler til Nokia E72.

Den Android-baserede mobiltelefon har komplet tastatur, FM-radio, 3,2 megapixels kamera og en 528 MHz processor fra Qualcomm.

HTC Salsa ventes i butikkerne omkring juni.

HTC Tide og HTC Buzz

Disse to mobiltelefoner har fokus på Facebook og Twitter.

Tide virker som en utraditionel Android-telefon med touchskærm og almindelige telefontaster. Tide har 3,2 megapixels kamera og Qualcomm 528 MHz processor.

Buzz byder på mulighed for at skifte covers som vi har set det på HTC Tattoo. Kameraet er fem megapixels (autofokus) og den kan gå på nettet via Turbo 3G.

HTC Bravo

Bravo er en rigtig powermobil og den ligger derfor i performance-serien.

Processoren er på 1 GHz som i HTC HD2.

Bravo skal være i stand til at optage video i en opløsning på 1280 x 720 pixels. Målene er 11,2 x 5,6 x 1,17 centimeter. Rygterne taler om en mulig skærmopløsning på 1280 x 720 pixels.

HTC Bravo ventes i april 2010.

HTC Photon, Trophy og Tera

Disse mobiltelefoner kører Windows Mobile 6.5.

Photon kan med sin trykfølsomme skærm på 3,2 tommer (480 x 320 pixels) ligne en opfølger til Diamond2. Denne ventes på markedet i april 2010.

Både Trophy og Tera har komplet tastatur lige under skærmen på 3 tommer med en opløsning på 640 x 480 pixels.

Tera ligner med sit tastatur en ny udgave af Pro2.

Alt med forbehold

Det skal siges at intet naturligvis er bekræftet og at oplysningerne kommer fra noget materiale som er stemplet med "T-mobile".

Derfor er det langt fra sikkert, at alle modeller kommer ud i markedet hos andre operatører.

Men uanset hvad, ser det lækkede roadmap vanvittigt interessant ud.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies