Gingerbread og Nexus S måske i starten af december

Alt peger på, at Google vil løfte sløret for den nyeste Android-version, og måske også Nexus S, den 6. december.

Gingerbread og Nexus S måske i starten af december

Det lader til, at Google vil præsentere Gingerbread, den nye version af Android, og mulgivis også Nexus S, på en forestående konference i San Francisco.

Egentlig troede man, at Google ville lancere Gingerbread under Web 2.0 konferencen i San Fransisco, som netop er overstået. Men her sagde Google-direktør Eric Schmidt, at det er et spørgsmål om uger, før Android Gingerbread bliver præsenteret for verden.

Det passer med Dive Into Mobile-konferencen, der afholdes mellem den 6. og 7. december. Her vil Andy Rubin fra Android Developer Team åbne konferencen og mange håber på, at Nexus S (tidligere kendt som Nexus Two) bliver præsenteret i samme omgang.

Læs også: 
Lækkede detaljer om Samsung Nexus S-mobil

Nexus Two – flere detaljer om Google-mobilen
Google Nexus Two klar til julehandlen?