Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Glem ledningerne! Oplad mobilen trådløst

Glem ledningerne! Oplad mobilen trådløst

Træt af alle dine opladere med ledninger, der kunne nå to gange rundt om Jorden? Trådløst elektrisitet er på vej.

Forskere fra MIT (Massachusetts Institute of Technology), har fremvist deres nyeste opdagelse - trådløst el. Ved hjælp af "WiTricity", som teknologien hedder, kunne forskerne få elektrisk lys i en 60-watt pære fra en strømkilde over to meter væk - uden ledninger!

At kunne skabe trådløst elektricitet har været undervejs i et godt stykke tid - faktisk helt tilbage i det 19. århundrede med videnskabsmanden Nikola Tesla.

Indtil WiTricity fra MIT blev fremvist, har forskere leget med tanken om trådløs overførsel af elektricitet via laser. Men det er blevet kritiseret for at være upraktisk og farligt.

Den nye teknologi vil ifølge forskerne kunne føre til trådløs opladning af bærbare computere, mp3-afspillere og ikke mindst mobiltelefoner.

Hvordan virker det?

Til læsere der gerne vil vide hvordan teknikken virker, fortæller MIT: "WiTricity is based on using coupled resonant objects. Two resonant objects of the same resonant frequency tend to exchange energy efficiently, while interacting weakly with extraneous off-resonant objects."

På redaktionen er vi langt fra sikre på, hvordan den fysiske og tekniske forklaring skal forstås - derfor overlader vi oversættelsen til dig... ;-)

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies