Glem SMS-betaling – NFC er fremtiden

SMS-betaling er et stort hit, men successen vil ikke fortsætte i fremtiden. Her vil teknologien NFC tage over.

Glem SMS-betaling – NFC er fremtiden

SMS-betaling er alt for dyrt for teleselskaberne, og på det lange sigt ikke en holdbar mulighed til fremtidens betaling via mobiltelefonen. Det fortæller Business.dk.

Der er alt for mange omkostninger forbundet med SMS-betaling, men mobilbetaling vil stadig blive aktuelt – bare gennem en anden teknologi Near Field Communication (NFC). Desuden er NFC langt lettere for slutbrugerne at anvende.

NFC bliver allerede nu testet i forskellige lande, og John Strand, teleanalytiker fra Strand Consult, fortæller, at de første betalinger i Danmark vil ske i slutningen af i år eller begyndelsen af 2010.

Han slår desuden fast, at NFC klart er “den vindende teknologi”.

Med NFC kan man blot holde mobiltelefoen hen til en “aflæser”, præcist som det kendes med elektroniske buskort i dag.