Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Glemsomhed resulterede i ny applikation

Glemsomhed resulterede i ny applikation

En ny applikation, som skal minde brugerne om at tjekke ud på Rejsekortet blev udviklet på grund af udviklerens glemsomhed.

Benytter du Rejsekortet og har du oplevet at få en ”dummebøde” på 50 kroner, fordi du har glemt at tjekke ud med Rejsekortet – ja så er du langt fra den eneste.

I 2012 endte hele 200.000 ture i tog, metro eller bus med, at den rejsende glemte at tjekke ud, det viser tal fra Rejsekortet selv. Hvilket betød danskerne betalte bøder for i alt 10 millioner kroner. Det skriver Politiken.dk.

Men en ny applikation, ”Check ud” husker dig nu på, at få tjekket ud når du rejser på Rejsekortet.

Idéen til applikationen opstod fordi, at manden bag, Anders Friis, selv glemte at tjekke ud – og talte med en god ven omkring problematikken omkring det.

 - ”Min ven sagde, at han satte en tidsindstillet påmindelse på sin telefon, så han ikke glemte at checke ud. Jeg tænkte, at der måtte være en smartere måde,” siger Anders Friis, der til dagligt læser softwareudvikling på IT-Universitetet i København.

Dette resulterede så i, at applikationen blev udviklet og den fungerer i al sin enkelthed ved, at du indtaster din endelige destination og du vil så blive mindet om at tjekke ud når du ankommer.

Du kan også følge din rejse på kortet i applikationen, samt indstille i hvor god tid man ønsker at blive påmindet om at tjekke ud.

Du kan downloade applikationen ”Check Ud” til iPhone for 7 kroner i Apples App Store og læse mere om den her.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

SB 19-04-2013 13:19:38

Appen virker. Det er vigtigt at slå det fast. Men en bivirkning er et næsten ekstremt batteriforbrug. På en tur på ca 30 minutter med S-tog drænede den batterien på en iPhone 5 fra ca 65 % til 31 %. Det må være et område hvor der kan optimeres. Fx ved at se på hvor langt der er fra start til slut, og så kun kigge efter en ny possition med et interval der er afhængigt af distancen til slut og de hastigheder der er i kollektiv trafik. Står jeg i København og sætter en reminder i Aarhus er der sandsynlighed for at det vil tage mindst 2½ at komme frem, så der er ikke behov for at tjekke possitionen før efter ca 2 timer.

:-) T.M.

0 0
Anders Friis 20-04-2013 12:23:19

Hej

Tak for interessen

Det lyder ret ekstremt. Er du sikker på at der ikke er noget i vejen med batteriet i din iPhone eller at du har haft andet kørende i baggrunden?

Min ven kom faktisk til at glemme at lukke app'en i går i adskillige timer på sin iPhone 4S, men der var der slet ikke slugt lige så meget som i dit tilfælde.

Jeg har valgt at programmere app'en til at den skal have en usikkerhed i præcision på max. 10 meter. Kunne også have sat det til 100 meter men det vurderede jeg var for stor usikkerhed.

Når du bruger navigations app's som fx. Google Maps er de sat til at bruge en endnu højere præcision end Check Ud, og det bruger væsentlig mere strøm end den model jeg har valgt.

Så hvis du bruger en navigations-app, må batteriet på din iPhone vel forsvinde utroligt hurtigt?


Idéen med at tjekke hvor lang distancen er, og så sætte præcisionen efter det, lyder som en god idé. Det vi jeg helt sikkert overveje at implementere i fremtiden.

Mvh
Anders Friis
New Danish Design

0 0
lappydk 18-04-2013 13:38:02

Hej Anders
Rigtig godt initiativ, det bliver spændende at se hvad din app. kan udvikle sig til. Tomlen op herfra, til at du tager action, frem for bare at brokke dig!

0 0
Andreas B 18-04-2013 12:23:30

Hej Anders
Virker som en god app til et problem som vi brugere af rejsekortet døjer med. Tænkte dog på hvordan app'en kender alle stoppesteder i Danmark (bus, tog og metro). Er det gps data som er frit tilgængelige eller samarbejder du med dsb/movia eller lignende?

Mvh Andreas

0 0
Anders Friis 18-04-2013 11:58:26

Hej Nick

Det kan desværre overhovedet ikke lade sig gøre - medmindre du kun tager et stop af gangen!
Det samme faktum gælder når bussen holder for rødt, eller hvis toget skal vente på at komme ind på en station osv.

Tak for interessen.

Mvh
Anders Friis
New Danish Design

0 0
Nick Niebling 20-04-2013 11:42:05

Hej Anders,

Tak for dit svar. Jeg er faktisk selv programmør - og at sige det ikke kan lade sig gøre er ikke helt korrekt. Havde du sagt i ikke ved hvordan man gør eller at i ikke ønsker sådan en funktionalitet, havde det været mere troværdigt.

Bevægelsesmønstre kan analyseres og fastslå om du er i gående eller sidende tilstand.
Gå = hoppende bevægelse ved 1-10 km/t
Køre = relativ stabil bevægelse ved 10-100+ km/t

Det kan skam godt lade sig gøre - spørgsmålet er mere om viljen er der til at lave en mere kompleks løsning.

Mvh.
Nick Niebling

0 0
Anders Friis 20-04-2013 12:12:15

Hej igen

Når man kører fx. i bus kan man bestemt også komme ud for en 'hoppende bevægelse', ved fx. kø-kørsel under 10 km/t.

Måske kan det i teorien godt lade sig gøre, men det vil samtidig kræve usandsynligt meget testing.

Og som programmør ved du sikkert også at man altid skal vælge den simple løsning. :)

Men tak for input.

Mvh
Anders Friis
New Danish Design

0 0
Nick Niebling 18-04-2013 11:34:13

De fleste der tager toget plejer at rejse ved en væsentlig højere hastighed end når de stiger af toget. Ligesom rystelser burde have forskellige mønstre om du sidder i et tog/bus eller om du er ved at forlade enten eller.

Hvorfor udnytter man ikke de faktum til at lave en app som giver en reminder når man bevæger sig under 10 km/t eller når bevægelsesmønsteret ændres til gang? Så ville 1 klik være nødvendigt for at få sin reminder når man stiger af..

Man kunne evt. lave dette som en ekstra funktionalitet til den app der eksistere.. så man altid får en reminder baseret på hvordan man bevæger + muligheden for at indtaste en reel destination hvis man vil være 100 % sikker..

0 0
Urbanus 18-04-2013 11:12:49

Der findes også en app til Android med lignende funktionalitet.
Den har været der i flere måneder, og er tilmed gratis.

Men da den findes på et frit styresystem, så er det klart den ikke får lige så stor opmærksomhed.

0 0
Rene 18-04-2013 11:18:22

Tak fordi du lige linker eller siger navn på den... Nej vent...

Men der findes jo mange af apps til android hvor man får en påmindelse når man er i et område, fælles for dem alle og mange andre android-apps er at de er så dårligt lavet at de ikke er aktuelt, personlig vil jeg heller bruge 7-14 kr. på en app og få noget ordenlig, gratis app er tit heller ikke en mulighed for mig da jeg ikke bruger reklamer.

0 0
Rene 18-04-2013 15:44:17

Tak den sagde dog da jeg lukkede den, vil du lukke tjek ud-app, og havde ikke glemt hvor jeg skulle tjekke ud da jeg gik ind i den igen... Er det korrekt at man ikke kan bruge telefonen, mens man bruger denne app?

0 0
Michael A 18-04-2013 08:29:19

For hvad er forskellen på at huske at stemple ud kontra at huske at aktivere app'en og indtaste destinationen?

0 0
Anders Friis 18-04-2013 11:00:07

Hej Michael

Jeg er udvikleren bag Check Ud.

Så vidt jeg ved er der ikke de store problemer med at folk glemmer at checke ind.

Så når man går hen og checker ind, vil man automatisk også huske på at man skal checke ud på et tidspunkt, og det vil få folk til at tænke på Check Ud app'en hvis de har hentet den.

Når man så har check'et ind og kommet i tanke om at man skal huske at checke ud, kan man straks starte app'en og indtaste destination.

Så det vil ikke blive noget problem at huske at starte app'en.

Mvh
Anders Friis
New Danish Design

0 0
Michael A 19-04-2013 07:57:02

Nææh... Folk kommer ikke, per definition, i tanke om at de skal checke ud i det øjeblik de checker ind. De har som jeg en travl hverdag hvor der flyver 1000 andre tanker gennem hovedet, og vil derfor også glemme at aktivere app'en. Så derfor - fis i en hornlygte.

Din idé om påmindelse er rigtig god, men det smuldrer i mine øjne når brugeren skal gøre noget aktivt hver gang man skal have benefit af app'en. Træls at gps'en bruger så meget strøm, for så ville det have været let at få en påmindelse på forud definerede destinationer. Men det ved om nogen jo ;-)

0 0
Anders Friis 20-04-2013 12:37:27

Jeg selv rejser stort set aldrig samme sted hen når jeg bruger Rejsekort. Derfor kan app'en selvfølgelig ikke gennemskue hvor jeg skal hen medmindre jeg fortæller den min destination.
Måske vil foruddefinerede destinationer blive en mulighed i en fremtidig version.

Mht. det at huske at starte app'en:
Forestil dig at du skal lave mad, så du starter Ur app'en og starter en nedtæller for at huske hvornår maden er færdig. Der kommer du selvfølgelig i tanke om sætte en nedtæller fordi at maden jo skal "af igen" på et tidspunkt.
Der er du jo selvfølgelig også nødt til at gøre noget aktivt selv.

Der vil jeg ikke mene at Ur app'en er fis i en hornlygte men nærmere et værktøj - man kan vælge at bruge eller lade være (og risikere at brænde maden på...).

0 0
Simon Pedersen 26-01-2015 17:31:35

Der er faktisk for mig et ganske simple løsning på at huske at aktivere appen, nu hvor denne app er støttet af rejsekortet. Så må det være muligt at når kortet Checker ens status, så tjekker den samtidig om du har tilføjet checkud app'en hvis dette er tilfældet så send en påmindelse / notification til app'en.

Jeg kan godt lide ideen med app'en, men kun fordi der er en decideret fejl i deres system. Det burde være en app der påminder om hvor man skal af, ikke at tjekke ud.
Personligt synes jeg de skal droppe check ud punktet. Så slipper de også for folk der udnytter systemet når prisen overstiger 50 kr. Og de slipper for sure kunder der har glemt at tjekke ud.

0 0
Frederik 18-04-2013 07:13:39

I stedet for at give 7 kr. for denne app, så kan man jo benytte sig af iPhones eget program "Påmindelser", som har samme funktion med at minde en om noget når man ankommer på et angivet sted. Man kan dog ikke indstille hvor lang tid før man ankommer, men så kan man vel bare angive stoppet før man skal af :)

0 0
Anders Friis 18-04-2013 10:54:42

Hej Frederik

Jeg er udvikleren bag Check Ud.

Det er rigtigt at man kan benytte Påmindelser hvis man kender adressen på sin destination.

MEN det kræver så at man kender adressen for stoppestedet hvilket godt kan tage tid at finde, og der skal bruges væsentligt flere tryk på skærmen for at indstille det.

Check Ud ved hvor alle stoppesteder i Danmark ligger (bus, tog og metro) og kan sættes op på få sekunder, så det vil de fleste nok foretrække frem for at skulle ind og rode i Påmindelser hver gang.

Mvh
Anders Friis
New Danish Design

0 0
Frederik 19-04-2013 11:39:13

Jeg kan godt forstå din pointe, men det er som regel de samme stoppesteder man benytter sig af, så man kan jo bare gemme de adresser i "påmindelser", så skal du ikke bruge tid på at taste det hver gang.
Desuden synes jeg det er for ringe at man tager penge for en service der burde være en integreret del af rejsekortet, der i forvejen ikke er for smart.

MVH
Frederik

0 0

Om brug af cookies