Gmail pusher beskeder på iPhone

Google har opdateret deres iPhone app så mails og kalender aftaler fremover popper op.

Gmail pusher beskeder på iPhone

Hvis du bruger Gmail eller Google Apps på iPhone, og dermed kører mailen i webinterfacet, vil den nye version af Google Mobile App, sandsynligvis have din interesse.

Når der kommer en ny mail i indbakken eller en kalenderaftale, udsender en reminder, kommer der nu en popup besked på skærmen. Det oplyser Google på sin blog.

Styresystemet på iPhone har en begrænset multitasking-funktionalitet, så derfor sender programmer push-beskeder, som ikke er det samme som, at programmet bagved, har opdateret sine data.

F.eks. er en pushbesked fra Facebook ikke det samme som, at Facebook App’en har opdateret sine data. Det skal fortsat indlæse, når programmet åbnes.

Google Mobile App hentes gratis i App Store.

Læs også:
 – Kæmpetest af iPhone 4