Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   God mad på mobilen

God mad på mobilen

Med en ny service er det blevet muligt for engelske mobilbrugere at downloade videoklip af mesterkokken Jamie Oliver. På den måde kan man få tips til madlavningen – uanset hvor man befinder sig.

Engelske Vodafone-kunder har nu mulighed for at downloade klip på mobilen, hvor mesterkokken Jamie Oliver tryller i køkkenet.
Engelske Vodafone-kunder har nu mulighed for at downloade klip på mobilen, hvor mesterkokken Jamie Oliver tryller i køkkenet.

Kender du det: Man har taget de sædvanlige kyllingefilletter op ad fryseren. Men når klokken slår seks, har man endnu ikke fundet på noget spændende at lave ud af dem.

Køb et klip

Fremover vil der være en løsning på dette problem for englænderne. De har nemlig mulighed for at downloade 100 forskellige klip, hvor den verdenskendte kok Jamie Oliver tryller i køkkenet. Klippene er kogt ned til tre minutter stykket, så det er nemt og hurtigt at få inspiration til madlavningen.

Den nye tjeneste giver mulighed for at søge på bestemte retter og ingredienser. Samtidig kan man se billeder af madvarerne, som kan sættes sammen til en indkøbsliste.

Prisen for et filmklip ligger på det, som svarer til omkring otte danske kroner, mens en SMS med ingredienser og opskrift koster en smule mere. Indtil videre er det kun Vodafones kunder, der kan nyde godt af tjenesten, men lur mig om det ikke blot er et spørgsmål om tid, før de andre engelske producenter begynder at udbyde lignende tjenester.

En lignende tjeneste til Danmark?

Og faktisk ville det slet ikke være så ringe, hvis tjenesten også kunne finde vej til Danmark. Her på Mobilsiden.dk er vi sikre på, at mange danskere ville sætte pris på at få lidt inspiration til madlavningen uden at skulle begrave snuden i en kogebog. En SMS eller et filmklip på tre minutter er nemt og hurtigt, så det kunne være noget for de fleste.

Så lad os krydse fingre for, at vi i fremtiden vil kunne downloade klip med Ida Davidsen eller Klaus Meyer på mobilen – så der kan komme lidt krydderi på madlavningen.

Kilde: Amobil.no

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies