Google beholder Motorolas Project Ara

Motorolas Projekt Ara følger ikke med til Lenovo, gruppen bag udviklingen flyttes til Googles Android-udvikling.

Google beholder Motorolas Project Ara

Ikke alle Motorolas aktiver bliver Lenovos ejendom efter salget, Google beholder en række patenter og bibeholder ligeledes Projekt Ara, der i sin enkelthed går ud på at bygge en smartphone opbygget af moduler, som kan udskiftes efter forgodtbefindende, ligesom det kendes fra computere, hvor enkelte dele kan opgraderes. Man skal altså eksempelvis kunne købe et bedre kamera til sin telefon, uden at skulle skifte hele telefonen.

Gruppen fra Motorolas regi der, stod for udviklingen af Projekt Ara, hed Avanceret Teknologi og Projekter. Dette hold på omkring 100 mennesker flytter nu til Googles Android division under ledelse af Sundar Pichai, men den vil have “en mere uafhængig rolle”.

Andre interessante projekter gruppen har arbejdet med, er tatoveringer som kan bruges til at logge ind forskellige steder og piller der indtages for at omdanne brugeren til et omvandrende “password”.

Selv om gruppen efter sigende får en uafhængig rolle, er det uvist om Projekt Ara vil blive realiseret og i det tilfælde hvornår.

Kilde: Boy Genius Report