Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google bygger Google Cast direkte ind i Chrome-browseren

Google bygger Google Cast direkte ind i Chrome-browseren

Snart bliver det endnu nemmere at caste din computers skærm fra Google Chrome-browseren til dit tv med en Chromecast. Google Cast indbygges nemlig i Chrome.

Foto: Androidpolice.com

Hvis du vil caste din Chrome-browser fra computeren til din Chromecast eller Chromecast Audio i et tv, foregår det på nuværende tidspunkt igennem en udvidelse til Chrome, som du skal downloade først. Udvidelsen klarer opgaven, men trænger efterhånden til en overhaling.

I stedet for at give den en tiltrængt opgradering, gør Google den helt unødvendig ved at give hele Chrome understøttelse for teknologien Google Cast. Det er den bagvedliggende teknologi, som bruges til at overføre lyd og billede trådløst igennem til Chromecast-donglen.

I den stabile version 51 af Chrome vil du se ”Cast” som en valgmulighed, når du klikker på ikonet  i højre hjørne. Her ses et helt nyt cast-vindue, hvor du kan vælge hvilken Chromecast-enhed at caste til.

Læs også: De bedste apps til Chromecast [TIP]

Samtidig med at casting får en direkte plads i Chrome, implementeres Google Cast også i Googles tjeneste Hangouts, hvor du kan skrive beskeder og foretage video- og taleopkald. Visse funktioner med Hangouts og øvrige cloud-tjenester aktiveres dog først i den næste version 52.

Den nye adgang til at caste dine faner og vinduer til en Chromecast fungerer på tværs af alle de platforme, som Chrome i forvejen understøtter på computere - det vil sige Chrome OS, Windows, Mac OS X og Linux.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies