Google Calendar og Gmail på BlackBerry

Nu kan man få Google software på sin BlackBerry med en beta, der blandt andet indeholder Gmail og Google Docs.

Google Calendar og Gmail på BlackBerry

Google har lavet en beta til BlackBerry, der indeholder Gmail, Google Calendar og Google Apps.

Der er dog nogle huller i funktionerne i blandt andet Google kalenderen, der kun kan synkronisere aftaler fra computeren til telefonen og ikke omvendt.

Så hvis man skriver noget ind i kalenderen på sin BlackBerry, skal det stadig skrives ind manuelt i kalenderen på computeren.

Googles produktmanager lover dog, at der kommer en opdatering til to-vejs synkroniseringsfunktion i slutningen af året.

BlackBerry softwaren vil i følge PCWorld komme til salg i juli.