Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google: Derfor købte vi Motorola

Google: Derfor købte vi Motorola

Googles Eric Schmidt afslører, at Googles opkøb af Motorola handler om langt mere end patenter.

Googles tidligere direktør og nuværende bestyrelsesformand, Eric Schmidt, forklarer under en konference, hvad det er, der fik Google til at købe Motorola for rundt regnet 65 milliarder kroner.

Det er tidligere blevet fremhævet, at Google først og fremmest opkøbte Motorola Mobility, for at få fingrene i alle de patenter, som virksomheden ejer.

Men i følge Schmidt er det langt fra hele grunden. 

-"Vi gjorde det af flere grunde, end blot patenter. Vi mener rent faktisk, at Motorola-teamet har nogle fantastiske produkter på vej," sagde Eric Schmidt fra talerstolen.

Med opkøbet bliver det også nemmere for Google at integrere soft- og hardware.

-"Vi vil gerne have mindst ét område, hvor vi kan integrere hardware og software," sagde han i talen, ifølge Businessinsider.

Det oprindelige Motorola-selskab er i dag delt i to - Motorola Solutions og Motorola Mobility. Det er sidstnævnte, Google har opkøbt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies