Google dropper Android 6.0 Marshmallow til 3 Nexus-produkter

Den seneste Android-version, Marshmallow, ruller som bekendt ud på mandag i næste uge, men kun til udvalgte Nexus-produkter. Se om du får opgraderingen.

Google dropper Android 6.0 Marshmallow til 3 Nexus-produkter

Apple har et stort forspring ned til Google, når det drejer sig om at yde support på sine produkter med softwareopgraderinger.

Alligevel ser det ikke ud til, at Google gør en indsats for at gøre Apple kunsten efter, nu hvor muligheden byder sig med opgraderingen til Android 6.0 Marshmallow, som lanceres i aften.

Læs også: Google vs. Apple: Hvem er bedst med den nyeste software?

Hjemmesiden Android Police kan nemlig afsløre gennem interne kilder, at det kun er 5 af produkterne i Nexus-serien fra Google, som bliver opdateret til den nyeste software, når den udgives den 5. oktober som tidligere berettet. Helt konkret drejer det sig om følgende Nexus-enheder:

  • Nexus 5 fra LG (2013)
  • Nexus 6 fra Motorola (2014)
  • Nexus 7 fra ASUS (2013)
  • Nexus 9 fra HTC (2014)
  • Nexus Player fra ASUS (2014)

3 Nexus-enheder får ikke Android 6.0

Det betyder samtidig, at tre øvrige Nexus-produkter ikke får den nye software fra Google. Det er nemlig ejerne af Nexus 4 fra LG, Nexus 7 fra ASUS og Nexus 10 fra Samsung – alle lanceret i 2012 – som Google nu lader i stikken.

Læs også: Disse HTC-modeller får Android 6.0 Marshmallow

Apples store forspring med en gennemsnitlig understøttelse af den nyeste software på 41,2 måneder over for Googles gennemsnit på 21 måneder ser altså ud til at vedblive, nu hvor opdateringerne til de 3 af Googles enheder med den længste support på 34-38 måneder ophører.

Redaktionen fastholder fokus på sagen

Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. 29/9/2015 kom der nyt i sagen med nyheden om Fejl i iOS 9 kan gøre flere af dine apps ubrugelige – Den kan læses her. Aktuelt nyhedsstof om emnet kan du læse her..