Google Earths nye time-lapses er flotte – og skræmmende

Se hvordan kloden udvikler sig år for år, med Googles Earth nye time-lapse feature.

Google Earths nye time-lapses er flotte – og skræmmende

Fire milliarder megapixels fra over fem millioner satellitfotos – det er den mængde data Google sætter til rådighed i deres opdaterede time-lapse feature i app’en Google Earth.
Med denne kan du ved selvsyn se, hvordan kloden har ændret sig år for år – helt tilbage til 1984.

Søgegiganten introducerede time-lapse funktionen tilbage i 2013, men er nu opdateret med rumfotos frem til 2016, samt den avancerede efterbehandling som Google introducerede i år.

Læs også:  Googles Maps opgraderer – Flottere og skarpere

Med det opdaterede værktøj får du et unikt syn for hvordan kloden, og dens indbyggere, udvikler sig. Her kan du se, hvordan byers vokseværk spreder sig og bid for bid opsluger de grønne arealer omkring dem.

Funktionen er interaktiv, så du kan både zoome ind og ud samt gå på opdagelse i jordens udseende igennem de sidste tre årtier. Funktionen virker dog bedst med desktop-baserede internetbrowsere.

Herunder kan du se Aralsøen, tidligere verdens fjerdestørste sø, og dennes katastrofale tilbagetrækning fra 1984 til 2016:

Det er dog ikke alle menneskelige aktiviteter der er lige opløftende. I samarbejde med nyhedsmagasinet TIME, har Google udpeget 193 hotspots hvor menneskers interaktion med naturen kan ses fra rummet. Desværre udgør løbsk byudvikling, afskovning og gletsjere på retræte en stor del af den 40 minutter lange serie af time-lapses.

Se også:  Brug Google Maps i udlandet uden mobildata [TIP]

Klik herunder for at se Google Earths opdaterede time-lapses folde sig ud.