Google fremskynder dansk debut for HTC Nexus 9

Officielt var den danske levering af Nexus 9 udskudt til december. Men bestiller du i dag, kan du få den en måned tidligere.

Google fremskynder dansk debut for HTC Nexus 9

HTC Nexus 9 er Googles toptablet og seneste udfordrer til Apples populære iPads. Med en skærm på 8,9” befinder den sig resolut mellem iPad mini og iPad Air, på henholdsvis 7,9” og 9,7”. Formatet på skærmen er, i modsætning til de fleste Android tablets, ikke 16:10, men 4:3, ligesom de mere firkantede iPads.

Med den nye Nexus, får du den første Android-enhed med 64-bit support, 8 megapixel kamera, 2048×1536 display og HTC’s BoomSound højtalere.

Vil du købe den nye Nexus-tablet, er den officielle melding fra HTC, at de nordiske lande må vente til starten af december, før de første enheder sendes. Bestiller du igennem Googles Play Store, kan du dog få fingrene i HTC Nexus 9 tidligere. Her lover Google at enhederne sendes fra lageret om 2-3 uger, plus to til tre dages leveringstid.

Læs også: HTC Nexus 9 – Google lancerer eksklusiv tablet

Bestiller i dag, kan du derfor være heldig at få tilsendt din nye tablet fra den 3. november, som svarer til den officielle globale lanceringsdato.

HTC Nexus 9, fås kun i sort indtil videre, men i 3 varianter: 16GB, 32GB og 32GB+LTE. Prisen er på henholdsvis 2.890, 3.690 og 4.190 kroner.

Klik her for at bestille HTC’s nye Nexus hos Googles Play Store.

Specifikationer Nexus 9

Mål: 228 x 154 x 7,9 mm, 425 gram (LTE: 436 gram)
Display: 8,9 tommer, 2K opløsning (2048×1536), 281 PPI
Kamera: 8 MP, 1,9MP front
Ydelse: Nvidia tegra K1 64-bit  dual-core 2,3 Ghz, 2GB RAM, Kepler DX1 grafik
Lagerplads: 16/32GB
Batteri: 6700 mAh
Software: Android Lollipop 5.0
Øvrigt: frontvendte BoomSound stereohøjtalere, NFC, LTE option.

Sidste opdatering af historien

Interessen for tematikken fortsatte. mobilsiden fulgte op på historien. 13/10/2014 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med historien Apple-event på torsdag – Det forventer vi – Følg det videre forløb her. Seneste nyheder om iPad findes her..