Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google Glass' hardware er ikke meget værd

Google Glass' hardware er ikke meget værd

Det kan godt være, at Google Glass koster 1500 dollars at købe, men delene til Glass er noget mindre værd i sig selv


Er man amerikaner og har fået muligheden for at købe et eksemplar af Google Glass, så skal man punge ud med 1500 dollars, hvilket må siges at være en heftig pris. Delene til Glass koster dog hver især kun lige knapt 80 dollars, og det giver forhåbninger om en mere overkommelig pris, når de bliver sat i handlen på ordinær vis.

Det er sitet teardown.com, der har skilt et par Glass ad, og de har talt op, at den samlede pris for de enkelte dele er 79.78 dollars.

Læs også: Se nogle af Google Glass-funktionerne

Denne opgørelse er dog kun baseret på selve delene i Google Glass, og medregner altså ikke al den testen, forskning og udvikling, Google har lagt i deres briller, der har været i støbeskeen i over to år.

Google har lovet, at når brillerne engang kommer til at blive tilgængelige for den ordinære forbruger, vil et eksemplar af Google Glass komme til at koste omkring det samme som en smartphone.

Fra teardown.com
Fra teardown.com
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Peter Lyck 01-05-2014 10:03:09

Det er en meget billig artikel. Den tager ikke højde for(listen er sikkert ikke fyldestgørende):

1. Prisen for udviklingen
2. Prisen for markedsføring
3. Prisen for at starte en produktion op(uddannelse af personale, maskiner, kvalitetskontrol mv)
4. Prisen for distribution
5. Prisen for alle dem i salgskæden der skal have avance

Hvis i laver et tilsvarende regnestykke for fx HTC One m8, så vil i/de sikkert nå frem til et lignende resultat som i artiklen, men som vi har set så har HTC svært ved at få overskud.

Samtidig er jeg ikke i tvivl om at Google sikkert har en fin avance når brillerne kommer ud i butikkerne, men produktion er ikke den eneste udgift.

3 5
Mikkel Guldbjerg Jensen 01-05-2014 10:23:11

Hej Peter

Som jeg skriver i artiklen: "Denne opgørelse er dog kun baseret på selve delene i Google Glass, og medregner altså ikke al den testen, forskning og udvikling, Google har lagt i deres briller, der har været i støbeskeen i over to år." så det har du helt ret i.

En hurtig Google-søgning kan fortælle, at eksempelvis Samsung Galaxy S5s materialer koster godt 250$ i materialer, og at iPhone 5 koster omkring 200$ i materialer til sammenligning.

Venlig hilsen Mikkel - mobilsiden.dk

8 0

Om brug af cookies