Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google Glass lanceres internationalt ved Google I/O (rygte)

Google Glass lanceres internationalt ved Google I/O (rygte)

Indtil nu har kun amerikanere kunne erhverve sig et par nye briller fra Google, det ændrer sig måske snart.

I løbet af de sidste 14 måneder er Google Glass Explorer programmet gået fra at være kun til udviklere, til konkurrence vindere, til henvisning af venner til en salgsdag for alle amerikanere.

Igennem alle disse iterationer har der været nogle kriterier der skal være opfyldt, man skal være mindst 18 år gammel, have 1.500 dollars (8.300,- kroner) på lommen samt være beboer i USA. Nu forlyder der rygter om at Google snart har i sinde at slække på i hvert fald et af de krav.

Ifølger kilder til Phandroid, forventes Google Glass Explorer programmet at udvides til udvalgte internationale markeder snart, annonceringen af dette, skulle ske ved dette års Google I/O konference som løber af stablen den 25 og 26 juni.

Om Danmark skulle være blandt de heldige vides naturligvis ikke, men som udgangspunkt er der nok tale om i al fald engelsktalende lande, og muligvis Japan idet den sidste Glass firmware opdatering havde japansk sprog og endda japansk-baserede stemmekommandoer.

Kilde: Phandroid

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies