Google har officielt lanceret Android 4.3

Google har officielt præsenteret deres nyeste version af Android – navnet er, som ventet, Android 4.3 Jelly Bean.

Google har officielt lanceret Android 4.3

Nyhederne i Googles nyeste version af Android, som blev præsenteret i går, har været lækket den seneste tid. Android-versionen, Android 4.3 Jelly Bean, er dog endelig officiel.

Der er tale om en mindre opdatering af verdens mest benyttede mobile styresystem.

Med Android 4.3 fortsætter Googles ”Project Butter”, som blev indført med den første Jelly Bean version – nemlig Android 4.1.

Ifølge Google så gav første version massive forbedringer med ydelsen – og nu bliver det bare endnu bedre. Det betyder kort og godt, at man vil opleve endnu bedre ydeevne i applikationer og spil. Alt reagerer hurtigere og mere flydende.

Her er et par af nyhederne i Android 4.3

Android 4.3 byder på OpenGL ES 3.0, og er den første platform der understøtter denne nye standard.

Der er kommet nogle forbedringer, som gør applikationer og spil holdes på 60 billeder i sekundet – ligesom der er bedre udviklingsværktøjer til udviklerne der kan hjælpe med at få programmer til at yde optimalt. Funktionen afhænger dog af, om hardwaren er understøttet i de pågældende Android-enheder.

Bedre bluetooth, understøtter Bluetooth Smart – også kendt som Bluetooth Low Energy Mode, som gør enheden kan forbinde til andre enheder uden at dræne batteriet helt.

Mulighed for at benytte AVRCP 1.3.

Android 4.3 gør det muligt, at opsætte begrænsninger for de enkelte brugerkonti, som der er på enheden. Det betyder at man eksempelvis kan blokere voksenindhold eller fjerne muligheden for at foretage in-app køb hos nogle brugere, men fortsat have den hos andre brugere.

DRM-forbedringer, hvilket betyder flere streamingtjenester vil levere deres indhold i højeste kvalitet på Android. Netflix har allerede integreret disse.

Flere sprog, bedre lokationsbestemmelse, automatisk fuldførelse af telefonnumre/kontaktsøgning i opkaldsprogrammet.

Du kan se en komplet liste over nyhederne i Android 4.3 Jelly Bean her.

Android 4.3 er allerede nu på vej til Nexus 4, Nexus 7, Nexus 10 og Galaxy Nexus – ligesom også ”Nexus-udgaverne” af HTC One og Samsung Galaxy S4 vil modtage opdateringen i nær fremtid.