Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google investerer i rum-firma

Google investerer i rum-firma

Endnu en gang har Google investeret noget af sin massive formue, og denne gang er det rumfart, der er målet

SpaceX er et firma, der bygger raketter og sender dem ud i rummet, og det er Google nu blevet en del af. Der har været spekuleret i denne investering i et stykke tid, og nu er det officielt, at Google ejer en lille del af SpaceX.

Læs også: Google sløjfer Glass - sådan da

Sammen med firmaet Fidelity ejer Google nu lidt under 10 procent af firmaet, efter de to tilsammen har investeret en milliard dollars i SpaceX, som ejes af den flamboyante rigmand Elon Musk. Musk er også manden bag elbilerne af mærket Tesla.

I den officielle og meget korte meddelelse på SpaceX' hjemmeside står der ikke noget om grunden til investeringen, men Elon Musk har tidligere talt om at bruge satellitter til at få internet til de egne af verden, hvor der endnu kun er sparsom eller ingen dækning.

Læs også: Googles byg-selv-projekt får pilotprogram i år

Udbredelsen af internettet er noget Google gerne hjælper med, og Google selv har et projekt med internet fra varmluftballoner. Flere mennesker på internettet er flere potentielle kunder for Google og firmaets reklamer.

SpaceX er også kendt for at forsøge sig med at genbruge mere materiale i forbindelse med rumfart. Senest har firmaet prøvet at lande en raket på en flydende platform i et forsøg på at genbruge den, og selvom det kom tæt på, så endte det ikke godt.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies