Google lancerer gratis musikstreaming med Play Musik

Forud for lanceringen af Apple Music laver Google en gratis reklamefinansieret udgave af sin egen tjeneste, Play Musik.

Google lancerer gratis musikstreaming med Play Musik

Apple Music får debut den den 30. juni, og udsigten til den øgede konkurrence ser ud til at komme forbrugerne til gode.

Google tager nemlig den øgede konkurrence til sig og lancerer sin Play Musik-musiktjeneste i en gratis, men reklamefinansieret udgave lige som med Spotify.

Læs også: Apple bøjer sig for Taylor Swift-kritik

Den gratis udgave af Google Play Musik er dog kun tilgængelig i USA til at starte med, så som dansker er du fortsat nødt til at benytte det månedlige abonnement på 99 kroner, som til gengæld også giver adgang til offline- og baggrundsafspilning af musikken samt på YouTube.

Du må dog også affinde dig med en ordenlig omgang af tekst- og billedebasserede reklamer i bunden af afspilleren og i form af popups som demonstreret herunder af AndroidPolice.

Google Play Musik gratis

Med den gratis udgave går Google ind i kampen om at vinde streamingbrugernes hjerter, hvor Spotify har opbygget store markedsandele på få år. Med Apples indtræden på markedet om en lille uge er der efterhånden flere muligheder at råde over, hvis du vil have musikkataloger på omkring 30 millioner sange med på farten.

Læs også: Her er de danske priser på Apple Music

Google Play Musik kan downloades til iOS og Android, og selv uden et abonnement fungerer den som afspiller af lokale musikfiler og som streamingtjeneste af op til 50.000 sange uploadet til Play Musik’s webudgave.

Google oplyser ikke, om der er udsigt til en udvidelse af den gratis udgave til flere lande som Danmark, men det er formentlig licensaftaler, der står i vejen for dette.

Temaet er ikke slut

Historien har udviklet sig. Siden vi publicerede artiklen er der kommet mere til historien. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 18/6/2015 pustede redaktionen nyt liv til historien med en artikel med fokus på Musiktjenesten WiMP er nu TIDAL hos Telenor – Den finder du her. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.