Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Google lancerer Inbox: e-mail der sorterer sig selv

Google lancerer Inbox: e-mail der sorterer sig selv

Google har præsenteret en ny app til at klare dine e-mails på en smartere måde, og navnet er meget simpelt - Inbox

Det er ikke længe siden, vi fik at se, hvordan den nye version af Gmail-appen kommer til at se ud, men Google vil gerne give dig muligheden for at gøre mere. Med Inbox skal det ikke bare være begrænset til elektronisk post i en lang række - appen skal være smartere og gøre mere.

Læs også: Gmail gør klar til andre konti og Material Design

Google har nemlig blandet lidt af deres Google Now ind i appen, så den kan fremhæve de ting, den tror du gerne vil finde - og så kan den en masse andre fine ting.

Ligesom Google Now vil Inbox også fungere ud fra kontext. Det betyder for eksempel, at at hvis man let kan sætte påmindelser til sig selv, hvis man nu får en mail med at fodboldtræningen er rykket til halv time frem.

Optimeret e-mail

Inbox vil også gøre det muligt at prioritere sine e-mails bedre end i den klassiske Gmail-app. Den kan sætte et bundt e-mails tæt på hinanden, hvis de alle handler om Atlético Madrid, så det på den måde er let at finde de relaterede e-mails.

Læs også: Forskere: vi kan hacke Gmail app’en

Er man færdig med en e-mail, og ved man med sig selv, at man ikke skal bruge den mere, så er det også let at skubbe den til højre, og så bliver den markeret som 'Done'. Så vil den ikke ligge og tage plads fra vigtigere mails.

Hvis man ved, at man skal bruge en e-mail flere gange, så er der også råd for det. Man kan sætte vigtige e-mails fast, så de hurtigt er til at finde igen – for eksempel hvis man har en kattevideo, man vil dele med alle på kontoret, når de går forbi ens bord.

Ikke for alle – endnu

Det er dog ikke alle, der kan få glæde af appen endnu. Windows Phone-brugere må se misundelige til, hvis det altså er ens sindstilstand i forbindelse med appen, da den kun er til iOS og Android. Og så skal man bruge en .Gmail.com-konto.

Læs også: Gmail til Android runder milliarden

Og så er der den lille detalje, at indtil videre er det kun de inviterede, der kan få appen. Får man en invitation, så kan man selv invitere sine venner. Det lyder måske bekendt, men mon ikke Google er lidt hurtigere til at sende deres produkt på banen i vidt omfang end det kinesiske regnestykke.

Hvis man ikke kan vente, til ens venner får inviteret en, så kan man sende en e-mail til inbox@google.com og bede om at få en invitation, så snart der bliver flere til rådighed.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies