Google lancerer spillekonsol: Nexus Player

Nu kan du streame musik, køre apps og spille spil på Googles mikroskopiske konsol: Nexus Player.

Google lancerer spillekonsol: Nexus Player

Google har længe villet snige sig ind i konsolmarkedet. Efter Nexus Q-fadæsen, er Google tilbage med en mini-konsol der kan lidt af det hele: streame film, spille spil og køre apps.

Søgegigantens nye satsning til stuen, hedder kort og godt Nexus Player, og er konstrueret af Asus. Den bliver første enhed med Googles Android TV, et styresystem til fjernsyn og settop-bokse.

Selve boksen er sort, rund og diskret. Den medfølgende fjernbetjening er minimalistisk udført med kun fire knapper og et pad. Den huser desuden en mikrofon til stemmebetjening.

Læs også: Googles kæmpe, Nexus 6 er officiel

Google Asus Nexus Player

Hvad kan den?

Den kan sammenlignes med en Chromecast tilsat en række funktioner. Du kan streame film og musik fra understøttende apps som Netflix, Tunein, Plex eller Google Play.

Men udover Chromecast-evnerne, indeholder Nexus Player sin egen quad-core Intel processor, 1GB RAM og 8GB lager til at køre apps og spil dedikerede til enheden. Asus tilbyder en bluetooth-controller til enheden.

Nexus Player vil koste 99$,eller omtrent 600,- kroner, controlleren koster yderlige 39$ eller ca. 250,- kroner. Enheden kan i første omgang kun forudbestilles i USA fra den 17. oktober med levering fra den 3. november.

Se også: HTC Nexus 9 – Google lancerer eksklusiv tablet

Specifikationer Nexus Player:

Mål: 120 x 120 x 20mm 235 gram, fjernbetjening 37 x 140 x 16 mm
Ydelse
: Intel Atom Quad-core 1,8 GHz 1GB RAM, PowerVR grafik
Lagerplads: 8GB
Software: Android TV
Strømadapter: 18W, micro-USB
Netværk: WiFi 802.11ac 2×2, Bluetooth 4.1, HDMI-udgang
Øvrigt: Fjernbetjening medfølger, indbygget mikrofon.
Pris: 99 USD, omtrent 600 kr.